Sydeuropa efterår 2021 – Tyskland

20.08.2021 Afgang Slagelse kl 12.20 – vægt 3500 kg plus mig. Efter familiebesøg i Brande og konfirmation i Hinnerup hvor vi begge steder overnattede i indkørslen gik turen sydpå til Hampen !

22.08.2021 Vi havde glædet os vanvittigt til at komme “ on the road again “ . Vi vidste ikke at vi var så afhængige .Første overnatning på stellplads var hos Thomas Schultz – en af vore favoritter – 5. gang! Der var 5 andre campere alle udenlandske. Et ungt fransk par havde plukket blåbær i Norge og ville lave marmelade men havde ingen vægt og turde ikke spørge Thomas Erik tilbudte at spørge og i den forbindelse inviterede Thomas og Karen os på mjødsmagning. Vi smagte tre forskellig, som de havde lavet. Der var en rigtig hyggelig stemning på pladsen. Naboen sælger honning og mjød i et lille skab på pladsen og der var behov for opfyldning idet de udenlandske campere købte ind som souvenir især mjød var populært.

23.08.2021- 24 .08.2021. Videre sydpå via FB camperservice i Skodborg, hvor vi skulle hente nye nøgler til camperen – de gamle er næsten slidt op , men den er jo også 14 år. Vi nåede Kielerkanalen ved Rendsburg ved 17 tiden – kun for at opleve, at der var mulighed for sidste plads i indkørslen – som vi takkede nej til og forsatte til Sehestedt , hvor vi var så heldig at få en plads. Det er en af vore favoritpladser og da vejret bare var så skønt endte vi med at blive en dag/nat ekstra. Vi gik en lang tur og nød dagen igennem det dejlige vejr , den lille færge i pendulfart og de mange forskellige skibe på kanalen ( indviet i 1895 og 98 km lang iflg data 120 skibe om dagen) Om aftenen spiste vi skøn Jægersnitzel på Landhaus oppe i “byen” – 40 euro incl 2 store øl !!

Udsigt over Kielerkanalen , færgen og stellpladsen Sehestedt
Der kom lige et krydstogtskib forbi
Udsigt ved kanalen i Sehestedt
Masser af dejlig mad Gasthaus Sehestedt

25.08.2021-26.08.2021. Halvdårligt gråvejr. Videre ad småveje via Kiel til Gifhorn. Vi undgik dermed Hamburg, meen det tog altså også laang tid at køre de knap 300 km. I Gifhorn nåede vi dog en længere tur i omegnen herunder både altstadt , slottet som var lavet om til hotel m restaurant og en overraskelse et mindesmærke område for den tyske genforening ( den tidligere grænse til Østtyskland lå tæt på Gifhorn), samt et område med møllemuseum. De sidste to områder var lukket så vi blev nødt til at se dem den følgende dag.

Overfyldt stellplads i Gifhorn
Slottet nu hotel
Altstadt bygning

Det blev til så mest museum idag;

Denkmal Europaeische Freiheitsglocke Genforenings”parken” – en meget andeledes men meget interessant oplevelse indeholdende et stort kunstværk m bla en kæmpe klokke med vægt over 10 tons og 8 “tavler” med Europas historie – utroligt flot lavet . Det kalder jeg kunst. Michail Gorbatschow lagde grundstenen til mindesmærket i 1996.

Og

Glocken Palast. Fantastisk flot bygning med russisk kunst i alle afskygninger samt andet bla temaudstilling om nobelpristagere.

Denkmal Europaische Freiheitsglocke
En af historie “ tavlerne”
En af historie “ tavlerne”
Glocken Palast
Glockengiesserei
Eksempel på russisk kunst – Ikoner

Møllemuseum med vind og vandmøller fra hele Europa ja endog en vandmølle fra Korea- samt en skibsvandmølle fra Ungarn og nogle gamle flotte bygninger. Der var også en utrolig flot russisk trækirke med guldløgkupler!! Kirken blev bygget som forsoning mellem det russiske og tyske folk i forbindelse med 50 året for afslutning af anden verdenskrig .

Den russiske kirke
Flotte gamle bygninger

Vi besluttede at blive og overnatte på museets dejlige store grønne p plads, da det nåede at blive sidst på eftermiddagen inden vi var færdige på møllemuseet.

Vores overnatningssted 2. dagen Gifhorn

27.08.2021 Duderstadt Videre syd på. Et dejligt overnatningssted og en flot by. Vejret var meget drilsk under vores bytur og vi blev lidt våde. Spontant var vi igen havnet et meget historisk sted – vi var få km fra den tidligere østtyske grænse og jeg opdagede at der fandtes et grænsemuseum, som vi besøgte næste formiddag.

Dejlig stellplads 3 euro

28.08.2021

Grenzlandsmuseum Eichfeld- En virkelig interessant oplevelse . Efter museumsbesøget gik vi en rute langs den tidligere grænse og så kontroltårne , kontrolbunkere, hundegårde og forskellige hegn. Vi var heldig med vejret – skønt solskin.

Gammelt foto af grænseovergangen

Derfra videre sydpå til et planlagt mål : Baumkronenpfad i Naturpark Hainich . Det var faktisk det mål der havde bragt os forbi / i forbindelse med en masse gode oplevelser ned igennem Tyskland siden Sehestedt. Jeg havde fået interesse for at besøge stien i trætoppene i en naturudsendelse i Tv . Det var en fin oplevelse dog lidt dyr synes jeg. Indgang 2 pers 22 euro plus 10 euro i p afgift.