Balkan mm efteråret 2019

Hjemtur/transit – Albanien-Montenegro- Kroatien – Bosnien Herzegovina – Kroatien

07.11.2019- 13.11.2019

07.11.2019- 09.12.2019 Albanien 16gr. Campingpladsen i Shkodër s omregningskurs. 1 euro 126 LEK – de veksler. Sikke en grænse trafikkaos. Vi skulle ikke vente ved grænsen, men så gik det da helt galt, da vi var kommet over grænsen. En lastbil havde forvildet sig i forkert spor – vores nordpå og han var på vej sydover. De øvrige spor var fyldte med biler, som ikke ville lade ham komme ind foran og han kunne ikke bakke – der holdt et par parkerede biler. Det endte med at jeg gik tilbage til grænsestationen, for at hente en politimand, som havde lidt myndighed til at regulere trafikken. Da jeg endelig fik forklaret om situationen og fik lokket ham med var trafikproblemet løst af de andre og Erik holdt og ventede på mig!! Overnatning i Lin i sydøst og Shkodër i nord. Albanien er bare så fattigt, men dog også lidt kontrasternes land. Der er gang i den omkring Tirana og nordpå. Der er mange nye bygninger og den flotteste og nyeste Jysk vi har set, ligger her i byen Shkodër. I de små landsbyer på landet så vi så mange mænd, unge og gamle bare drive omkring eller samles i små klynger. Trøsteløshed – jeg kan ikke finde andet ord. På vejen til Lin kom vi rigtig ud på landet. Vi kørte et længere stykke på en lille hvid vej 23 km – genvej – over Podgorie og oplevede der Albanien laaangt ude på landet. Kan anbefales. Efter Lin, hvor vi overnattede alene på en flot campingplads , kørte vi langs en flod i et flot stykke natur på SH3 inden motorvejen til Tirana. Flodvejen SH3 var meget befærdet. I Skhoder overnattede vi på samme plads, som på vejen ned , men det var kun tre campere udover os, Og igen wifi bøvl !! I Lin virkede den slet ikke og i Shkodër måtte vi ty til wifi fra naboen – restauranten. Vi spiste igen pizza hos naboen – to dejlige pizzaer og to store fadøl kun 14 euro. Vi nåede at vende byen og se den flotte Jysk butik ved butikscentret -iøvrigt nabo til en losseplads og romalejr. De romalejre er dog frygtelige, vi kørte forbi et par stykker. Vejene er overraskende gode i Albanien, og der er næsten ingen trafik på motorvejene, selvom man ikke betaler for at køre på dem. Tirana er vist trafikmæssigt et kapitel for sig- vi kørte kun på ringvejen, men mødte der en stor rundkørsel, og vi har aldrig været ude for et større gedemarked – trafikforvirring !! Vi fik ikke liiige lyst til at køre IND i selve byen. Albanien har et kæmpe kæmpe affaldsproblem.

I stedet for at tage bilen

Tåge over bjergene

Nedenunder fotos fra ” ude på landet ”

En rundkørsel ved Tirana !!!!

En af de gamle damer i sort tøj og med fint hvidt tørklæde

Det nye Albanien

Det nye Albanien

Kontraster

Shkodër – et skraldehjørne og en ged tæt på Hovedgaden og det flotte butikscenter !

Både losseplads og boliger ! Der bor mennesker!

Den dejlige camper/campingplads i Shkodër

09.11.2019 Montenegro-Srebrenoo/Kroatien Vi boede tæt på grænsen til Montenegro i Shkodër, så vi besluttede at køre direkte til Kroatien for overnatning lidt syd for Dubrovnik – byen som vi havde gemt til hjemturen. Turen gennem Montenegro var mest gensyn, idet vi igen kørte langs kysten som på vejen ned. Eneste nyt var at vi undgik ” gedestien over Pecurice i syd – blev på M1 og vi kørte rundt om noret/søen ved Kotor. Montenegro blev mest bare et transit land , men det skal dog lige nævnes at kystvejen er utrolig smuk, vejene i syd er ok – i nord meget dårligere. Der er ikke så meget affald og plastikgriseri som i Albanien, men vi har dog mest været ved kysten – ikke laangt ude på landet som i Albanien.

Montenegro den smukke kystvej

Montenegro den smukke kystvej

Kotor

Rundt noret ved Kotor

Småøer i noret ved Kotor

Rundt noret ved Kotor

Kroatien

10.11.2019 Srebreno og Dubrovnik Det blev først autocamp Agave, men den havde vinterlukket – ikke lige det der stod i Campercontact . Vi kæmpede os ellers frem ad vej med 10 cm på hver side af spejlene – og måtte tilbage igen, da vi erfarede, at den var lukket. Derefter blev det Camping Matkovica lige i nærheden, som vist var den eneste som var åben. Rigtig hyggeligt sted -dog med meget simple faciliteter, til gengæld kostede den kun 15 euro pr overnatning uden el incl tømning, vand, dusch og wifi , og den lå i busafstand til Dubrovnik. Vi tog bussen ( 30 min )søndag sidst på formiddagen, og var retur 6 timer senere. Dubrovnik var oprindeligt to bosættelser på hver side af en kanal. Stradun – hovedstrøget blev anlagt i 1100 tallet, da den smalle kanal, som adskilte Dubrovniks slaviske og romerske befolkning , blev fyldt op. Dubrovnik er en fantastisk flot by, og især de 2 km tur på bymuren var et hit. Ups den var dog mega dyr – 200 kuna pr næse. Vi fejrede Mortens aften med at spise and orange til frokost på restaurant Lucin Kantun. Dejlig mad, men jeg ville nok have valgt anderledes, hvis det ikke lige havde været Mortens aften, for der var så meget spændende på menukortet, og vores forret en salat med kød, sol tørrede tomater , valnødder og masser af parmesanflager smagte fantastisk. Dubrovnik, som blev meget ødelagt under Jugoslavien krigen, var flot genopbygget, og der var gjort meget ud af, at der skulle være pænt, Der var ens lamper/belysning og souvenir tingene var kun inde i butikkerne som desuden havde pæne facader . Game of Thrones souvenir var vanvittigt dyrt -200-300 kuna for en alm souvenir t shirt! og det samme for et krus. En stor og en lille fadøl kostede 110 kuna – vel det samme som i Nyhavn, men vi plejer af give cirka det halve i Grækenland , så vi syntes, at det var dyrt. Vi nåede både dag og aftenbelysning i byen. En dejlig tur. Vi var blevet advaret vedr mange mange turister, og havde derfor gemt Dubrovnik til hjemturen – udenfor sæson – og vi havde næsten hele byen for os selv. Til gengæld var de små færger stoppet for vinteren. På camperpladsen mødte vi iøvrigt et hold danskere, en nordmand og min blog favorit Lillvik fra Sverige, som har givet mig mange gode freecamp tips via hendes blog.

Den dejlige camperplads

Nedenfor fotos fra Dubrovnik bytur eftermiddag og aften

11.11.2019 Bosnien Herzegovina – Mostar. 17 gr Vi havde lyst til at se Mostar og samtidig køre en anden vej hjemad end lige ad den samme kystvej ( selvom den er så fantastisk flot), som vi kørte ad på vejen ned. Et besøg der, ville kun være en mindre omvej. Campermutter anbefalede grænseovergangen syd for Dubrovnik som hurtig, og vi kørte den vej. Det var en vej gennem øde smukke bjerglandskaber , meen vejen var frygtelige at køre på. Der var masser af plads – brede veje og ingen trafik, men vejene var meget ujævne. Vi valgte Parking Bulevar til overnatning. Den kostede kun 10 euro og lå tæt på old town. Vi var meget tilfreds med den, og gratis wifi fra baren kunne nå helt hen i bilen – dog lidt ustabil. Den har samme kode som netværk – barens navn. Den gamle bydel var en fantastisk oplevelse, selvom den var meget turistet med alt for meget souvenir gøgl. De havde ikke, som Dubrovnik forstået at værne helhedsbilledet lidt. Vi nåede kun den gamle bydel inden vi vendte næsen mod Kroatien igen. Bosnien Herzegovina er ret langt fremme i og ved byerne – samtidig har de meget store øde naturområder.

Bosnien Herzegovina – lille landsby i bjergene

Bjergvejen og øde landskaber til Mostar

Bjerglandskabet på vej til Mostar

En salgsbod laangt ude på landet på vej til Mostar

Nedenfor fotos fra bytur i Mostar

Bosnien på vej frem

Bosnien ude på landet

12.11.2019 Kroatien Zadar regn/grå 15 gr Et gensyn.

Vi kørte til Zadar og overnattede på den gratis stellplads . Vi måtte lige ned til vores favoritrestaurant og havde planlagt “fish stew. ” men den var vinterlukket. Så vendte vi hovedgaden og havnepromenaden og nød igen Havorglet- bølgerne der laver musik via orgelpiber indbygget i betonen. Havet var helt vildt, idet det stormede meget. Sidste dag i Kroatien gik med en lang flot tur langs kysten nordpå – lidt mod øst og over grænsen til Slovenien ved 15.30

Byporten Zadar

Zadar bytur

Zadar bytur

Zadar havnepromenaden med sprøjt

Zadar gangbroen over havnen

Kroatien flot kystvej

Mer kystvej

Tæt ved den Slovenske grænse ca 500 moh.

Balkan mm efteråret 2019

Grækenland midt/nord

27.10.2019- 07.11.2019

27.10.2019 Piræus- Athen- Marathon. 27gr En laang dag 229 km. Vi startede på Athen siden af Korinth kanalen i den østlige ende , en dejlig overnatningsplads free camp i Isthmia, hvor vi holdt med ” tæerne i vandkanten”.

Vores overnatningsplads på Athen siden i kanalens østlige udmunding

Korinth kanalen – de høje sider

Efter en flot tur langs kysten nåede vi Eriks mål1 p plads ved Piræus Havn udmunding. Den havn er godt nok den største vi har set indtil videre – næsten uoverskuelig og med mange skibe af alle slags. Efter en ” Hymer frokost ” på kajen med udsigt gik turen videre gennem Athen – mest motorvej til Marathon. Vi fik da set Akropolis på afstand men foto blev det ikke meget til – øv. Vi blev af god ledt i en bue nordpå og kom forbi en dæmning/søområde lige før ankomst til Marathon. Der skal man ikke køre til på en søndag eftermiddag !! Det er små snoede veje og søndag er udflugtsdag ik !! Så mange biler ved dæmningen!!

Langs kysten mod Piræus

Piræus havn

Marathon. De to museeer var som ventet lukket, da vi nåede frem, men vi fik set startpladsen for nutidens årlige Marathon og kørte på ruten ca. halvvejen mod Athen – en bue syd over. Der er ideallinie på vejen og skilte med km i siden. Marathonløb blev en del af OL i 1896. Lidt syd for Marathon var vi ude og se monumentet – en gravhøj, hvor de 192 græske faldne soldater er begravet. Grækerne havde 10.000 soldater og perserne mere end det dobbelte, men grækerne vandt i 490 f v t against all odds slaget på Marathon sletten, og en løber løb de 42 km til Athen og fortalte om det, hvorefter han faldt død om. Vi kørte derefter mod øst igen ( væk fra evt farlige myg) mod den Korinthiske bugt. Vi ramte det nordlige Athen i en bue og med gps på ikke betalingsvej , fik vi oplevet en del langsom bykørsel og mange lyskryds! Vi havde regnet med overnatning på en strandplads ved bugten, men havde ikke tænkt over at sommertid også rykker mørkets frembrud ! , så vi valgte at stoppe for overnatning ca 30 km fra målet – den resterende del på små hvide veje i bælgmørke – ikke godt . Vi fandt en lille plads på park4nigth i Agios Sotiras tæt på den store befærdede vej EO3/E962, som vi kørte ad , men vi sov udmærket trods meget vejstøj .

Nutidens Marathon startplads

Marathon gravhøjen mindesmærke

Nutidig maraton km skilt

28.20.2019 26 gr Vest over til Itea , hvor vi overnattede på p plads ved havnekajen, -ad E03 gennem ” bomuldsdalen” hvor der var utrolig mange bomuldsmarker. Det så ud, som om der var sne i vejkanten. Vi passerede nogle bjerglandsbyer, som var overfyldte med parkerede biler !! og grækere med flag, som fejrede deres nationaldag “oxi dag” som betyder nej – ( vi kapitulerer ikke -i forhold til Italien tilbage i 1940) .Byen Itea ligger flot ved bjerge og ud til havet. Det er en krydstogt by og den har derfor utroligt mange restauranter. Den store seværdighed Delfi ligger få kilometer herfra oppe i bjergene. Vi passerede den på vejen hertil, men venter med at besøge den til senere.

OXI dagen fejres m optog små, større og de store – de små fik deres foto med 😉

Bomuldsmarker

Bomulds ” sne” i vejkanten

29.10.2019-30.10.2019 24-26 gr Tolofona Delphi Beach. Et par hyggedag -nok de sidste med sol og varme ved havet i Grækenland på denne tur – m grill mad på gratis strandplads med skøn havudsigt og stenstrand. Roligt sted da vi er her alene ved det næsten nedlukkede hotel Delphi Beach. Man mærker i høj grad sæsonlukning i Grækenland, meget mere end i Spanien/Portugal, hvor der er mange feriegæster og MANGE campere !! i vinterhalvåret og i øjeblikket og indtil midt november er vejr og temperatur næsten ens. Vi gik en lille inspektionstur til den anden Park4nigth plads i området ca 1-2 km mod sydvest – også en fantastisk fin kæmpe, kæmpe stor plads med stranddusch og udsigt, men nok endnu mere ” alene” end her på denne årstid. Vores tur handler ligeså meget om oplevelse af pladser som af seværdigheder. Vi besøger mange pladser, og er altid spændte på , hvad det er vi har fundet. ” Hvor skal vi sove inat ” og hvordan er udsigten ? Er der god plads ? Er vi heldige og få en yderplads, hvis der holder nogen i forvejen – men allermest udsigten. Det er også en af grundene til, at vi fravælger campingpladser og store camperpladser. Vi vil helst have udsigt, og det er ofte begrænset til kun at omfatte andre campere på de større pladser. Vi bliver sjældent mere end 1-2 dage samme sted.

Dejlig overnatningsplads ved Delphi Beach /Tolofona

Skøn strandplads hyggemiddag

En anden plads vi kiggede på i nabolaget – måske næste gang

31.10.2019 20 gr formiddagsregn. Retur til havnepladsen i Itea for overnatning. På vejen vendte vi lige Galaxidi en anden lille havneby, som vi ” kom til at køre ” igennem på vejen til Delphi Beach – den så spændende ud, men man skal ikke køre med camper i byen , og det er muligt at parkere i byens nordlige udkant. Det viste sig dog at den lignede de fleste andre havnebyer, men denne havn var på træskibenes tid en af Grækenlands vigtigste havne. Det skal lige nævnes, at ved byens ringvej ligger en BP tank med en meget flink smilende tankpasser. Da vi havde tanket diesel og lpggas spurgte vi til vand og han sagde ” no problem” – vist det eneste han kunne på engelsk. Det sagde han til alt , så vi spurgte også til toilettømning, og ” no problem” . Uheldigvis ligger byen/stedet ikke særligt centralt.N38 23’1″ E22 22’34” – NB det skal ikke i nogen app !!

Galaxidi del af havnen

Meget gammeldags butikkerFlere gammeldags butikker i Galaxidi

En vej kapel /mindested

Indhold i et vejkapel i Galaxidi

01.11.2019 Delphi. Kun 18 gr. Vi brugte 5 timer i Delphi incl frokost. Vi besøgte både museet, den arkæologiske plads incl den lille tempelplads -helligdommen for Athena-Pronaia lidt nede ad vejen samt kom forbi/kiggede udefra på kildeområdet, hvor pilgrimmene vaskede sig inden de kom til det hellige område og gymnasiet hvor atleterne trænede til de pythiske lege. Jeg var meget overrasket over hvor stort det arkæologiske område var. Selve historien om oraklet og de mange profetier, som en kvinde kaldet Pythia udtalte i vildelse, og som præsterne fortolkede, synes jeg er den mest spændende del, og det jeg ( uden den store græske historie indsigt/interesse ) forbinder med Delphi. Grunden til at oraklet i Delphi blev det mest kendte – der var mange i antikkens tid, var at det orakel blev kendt for at komme med de mest sandfærdige forudsigelser – præsterne som fortolkede i Delphi, var meget velorienterede , iflg guidebogen.

På vej fra Itea til Delphi som ligger højt – jeg har aldrig set flottere hårnåle veje – en som krydser den anden i en sløjfe – men der kommer også mange busser

Delphi lille by med trappegader

Og ensrettede gader – heldigvis !

Model over det hellige område fra museet

Nogle af de mange ting på museet

Delphi vartegn

Gymnasiet og bagerst Athena-Pronaia helligdommen

Verdens centrum : Myten fortæller at Zeus slap to ørne løs i hver sin ende ad verden . Ørnene krydsede hinanden lige over Delphi , og stedet blev derefter regnet som verdens centrum

En rekonstruktion af et af de mange skatkamre

Apollotemplet hvor oraklet sad og kom med sine profetier – i baggrunden ses gymnasiet og helligdommen Athens-Pronaia

Teatret

Stadion

Tholos fra 300 tallet – resterne af en rund bygning med tyve søjler – del af helligdommen Athens-Pronaia

01.11.2019-02.11.2019 19gr Amfissa Vi besøgte den oldgamle garverbydel i Amfissa kaldet Harmena /Charmaina ved rute K2. Vi havde set en film ved vandmøllemuseet i Dimitsana tidligere på turen om hvordan man garvede skind i gamle dage. Vi så nogle spændende værksteder og gader, hvor filmen var optaget og fandt selv stedet på google. Vi fandt også en lille p plads ved en kirke i nærheden. Vi undersøgte desværre ikke området nærmere ! Vi skulle ALDRIG have forsøgt at køre til p pladsen. Det sidste vejstykke var så smalt, at der max var 5 cm i hver side og en masse udhæng og buler på muren, så vi nåede et let skrab på siden af vores ene spejl – og så var det en blind vej – vi skulle tilbage igen ! Det valgte vi at gøre straks – få det overstået – og klarede det uden ridser. Det blev så til en nødovernatning ved sportspladsen istedet. Næste dag besøgte vi den gamle bydel – en fantastisk oplevelse. Byen havde igangsat renovering af gaden og der var en lille cafe, hvor vi holdt pause – fik en lokal øl. Cafeejeren viste os nogle låste nabolokaler, som vi kunne genkende som det sted, hvor garver filmen var optaget.lokalet var fuldt af gamle garver værktøjer og skind. Vi kørte videre mod nord og mod Albanien. På vejen kom vi igen ud på en kæmpe slette – igen en bomuldsslette med masser af ” sne” i vejkanten, og de første efterårstegn viste sig i form af gyldne og nedfaldne blade.

Amfissa vores problemgade – ikke campervenlig

Garverbydelen

Garverbydelen

Garverbydelen cafe/bar

Caféejer låser til “hemmeligt” rum ( vist fra filmen om garverarbejde) og viser omkring – desværre kunne han kun græsk

Cafeen i Garvergaden

Amfissa garvergaden

Amfissa garvergaden

Amfissa et af byens pæne torve

02.11.2019-03.11.2019 Neo Monastiri. Fantastisk græsk hjælpsomhed og gæstfrihed. Vi stoppede tilfældigt i byen Neo Monastiri – en mindre by- efter at have fravalgt et par overnatningspladser på vejen. Overnatningspladsen i Neo Monastiri lå dejligt ved en picnic plads i udkanten af byen. Vi rundede lige byen, og hilste på nogle af de lokale – kiggede nysgerrigt på deres opstart af grill ved de forskellige små barer. Et sted hilste den gamle os særligt velkommen – slog på sædet af stolen ved hans bord, og vi måtte da sætte os. Det endte med, at vi spiste grillmad sammen med ham og en anden kunde som kom forbi og snakkede en masse græsk !! Nå – ved hjælp af google translate lykkedes det at ” tale” lidt sammen , men det var altså svært. En del af snakken foregik ved skriv på papirdugen og inden vi sagde godnat, havde de skrevet 09.30 og sagt kaffe. Vi betalte hele 10 euro ialt for mad souvlaki og pølse samt to glas vin til os hver. Vores nye ven – kunden Cristo havde desuden givet os et glas vin. Restauratøren hed Pauvlos – den gamle, hans far og hans mor, som vi også hilste på husker jeg ikke navnet på – desværre. Næste formiddag troppede vi op kl godt 09.30 og fik kaffe – græsk kaffe !! – de sad der allerede med deres kaffe. Efter en times tid med google translate ville vi sige farvel og afsted til Meteora, men Christo havde andre planer. Han læssede os i sin gamle bil og kørte os op til en højtbeliggende seværdighed – the acropolis of Proerna – ruinrester af et gammelt forsvarsværk, hvor vi desuden kunne se ud over hele dalen og alle bomuldsmarkerne, som de fleste steder var høstede og der var pløjet. Han kørte os rundt i byen, stoppede og snakkede med alle, viste os bomuldsmejetærsker, bomuldsvogne og vandingssystemer. Han endte med at køre os hjem til sin kone, og byde på honningsyltede kvæder og vand, samt en anden frugt. Han viste fotos af sin søn, som var pilot og fløj rute til Mumbai. Endelig fik vi sagt farvel og drog videre til Meteora – en fantastisk mand – ærgerligt at han ikke snakkede engelsk. Så gæstfri – og ps den første græker vi mødte i Kambaka ved Meteora bankede på vores camperrude og sagde ” no parking ” – så var vi nede igen.

Vores overnatningsplads i Neo Monastiri

På baren med vore græske venner. Erik og Christo spiser mens den gamle passer grill

Den lille bar hvor vi tilbragte gode timer

Der ” snakkes og aftales tid ” på den hvide papirdug

Morgenkaffe med vennerne

Kaffemaskinen – ligner ikke lige de nymodens vore cafeer bruger 🤣🤣

Acropolis of Proerna

Udsigt fra acropolis over byen

Acropolis udsigt over de høstede og pløjede bomuldsmarker

Christo viser frem

Christo sørger for transport

Christo viser bomuldsmejetærsker

Hjemme hos Christo – Christo viser pilot sønnen frem

04.11.2019- xx. Meteora klostrene i Kalabaka området. En fantastisk oplevelse. Vejene til Kalabaka var fine og vejene i selve klosterområdet var så fine, at man sagtens kan køre i camperen til de forskellige p pladser – måske pladsproblemer, hvis man kommer i højsæson, men ingen problemer da vi var der. Vejene er lavet til de mange turistbusser, ligesom de var ved Delphi. Det er skilte om overnatning forbudt flere steder i klosterområdet , men der var vist nogle som havde overnattet der. Der er ture derop, som kan bookes i Kalabaka og der kører en flot ” bybus” rundt i området. Det er desuden muligt at gå rundt mellem klostrene, da afstandene ikke er så store og der findes ” hemmelige ” stier. Vi fik da prøvet en, men ellers kørte vi i camperen ( den første dag regnede det meget ). Vi overnattede i Kalabaka på Campercontact stellplads og i Kastraki på en restaurant p plads. Vi så det største og vigtigste kloster samt naboen på første dagen, hvor det regnede næsten hele dagen. På anden dagen i flot sol og blå himmel nåede vi de sidste 4 mindre klostre. Det tager længere tid at gå de mange trapper op og ned til klostrene end det tager at se selve klostret. Hele klippeområde er en fantastisk oplevelse. De fleste klostre lukket kl 14 eller 15 så vi var tidligt færdige og kørte mod nord til Kastoria midt på eftermiddagen.

Megalo Meteoron /Great Meteora De 3 fotos ovenover

Varlaam klosteret de 4 fotos ovenover

Agios Stefanos Klosteret de 4 fotos ovenover

Agia Triada klosteret de 4 fotos ovenover

Der kaldes til kirke

Roussanouklosteret de 5 fotos ovenover

Agios Nikolaos klosteret de 3 fotos ovenover

Nedenunder fantastiske sten:

05.11.2019-07.11.2019 Kastoria næste overnatningssted 22 og 19 gr. På vejen herop oplevede vi både dårlige E 015 og særdeles fine veje i et storslået landskab. På den lille bjergvej mødte vi en skildpadde og motorvejen så vi “pas på bjørnen skilte ” – et rigtigt naturområde. I byen Kastoria tæt på den Albanske grænse – en berømt pelsby – overnattede vi på en stor park4nigth p plads med søudsigt tæt ved søpromenaden og torvet. Vand kan hentes ved offentlig vandhane v hjørnet af søpromenaden . Søpromenaden er meget lang og med masser af mennesker, svaner, gæs, fugle og pelikaner. En skøn og køn by som vi oplevede meget levende græsk. Vi valgte at blive en ekstra dag, og fik da både været på marked ( onsdag) og på en længere byrundtur i den gamle bydel. På vores rundtur løb vi tilfældigt ind i en græker og to andre på rundtur. Han kaldte på os og ville fortælle om en gammel kirke (på græsk. ) Den ene af to andre oversatte så på engelsk for os! Han låste desuden op, så vi kunne se kirken indvendig og vi måtte endda gerne fotografere. Kirken var bygget ad to gange – det første i 1000tallet og så en tilbygning i 1600tallet. Kirken var som de øvrige kirker vi har set, total dekoreret med billeder. Byen er en regions hovedby og en tidligere bispe by. Der har tidligere været 74 kirker nu er der kun 52 tilbage, men kun få af dem har størrelse så de ses over byens tage. Det er bitte små gamle kirker.

På vej til Kastoria

En af de fine pelsbutikker

Del af søpromenaden m de fire pilekaner i forgrunden

Pelikanerne

En af de mange kirker

En af de mange små kirker

Vores omvisningskirke

Den flinke græker

Dekoration fra kirken – Gud derfor er kirken katolsk – Gud vises ikke på billeder i græsk ortodokse tro – fortalte guiden

Dekoration i kirken

En af de små kirker

Fra den gamle bydel

Fra den gamle bydel

07.11.2019 Dispilio 15gr regn. Ca 20 km syd for den Albanske grænse. Så er det tid til at sige farvel og på gensyn Grækenland – vi krydser grænsen til Albanien om kort tid og mobilen slukkes. Sidste stop Dispilio en forhistorisk oplevelse – frilandsmuseum. En boplads fra mid-neolithic ca 5800 BC. Vi betalte hele 6 euro for to pensionister men så fik vi også personlig guide – (der var ikke andre besøgende ) Hun fortalte at det havde været en meget stor boplads på 1000-3000 indbyggere som havde boet her i 2000 år.

Balkan mm efterår 2019

Peloponnes2

12.10.2019 – 26.10.2019

12.10.2019 Plaka 28 gr Turen går nordpå forbi vores dejlige overnatningsby på havnen ved Monemvasia og gennem bjergområdet mod Plaka ad god bjergvej 1631 med meget meget lidt trafik. Vi mødte til gengæld både geder og en enkel skildpadde 20-25 cm på landevejen. Vi klarede et par bjergbyer med de sædvanlige frygtelige smalle gader med hushjørner, udhæng og parkerede biler ( et sted måtte jeg ud og lukke en lastvognsbagdør for at få nogle cm mere ), som der skal kantes rundt om og ender på den planlagte ACSI campingplads i Plaka, hvor der skal klares en del tøjvask. Heldigvis viser det sig, at der er flere vaskemaskiner og en gammeldags tørreplads, så selv om det er lidt halvsent på dagen , så starter jeg et par vaske og forsætter næste formiddag ialt 5 maskiner – det var almindelig størrelse, mange gange er det store maskiner man møder på camper og campingpladser. Det er en dejlig ældre campingplads til kun 16 euro pr døgn incl el ( ACSI rabat). Den ligger med direkte adgang til stranden – dog lidt rullesten og hurtigt ret dybt. Der er en mini cafe og et minimini marked på pladsen. I “byen” Plaka som omfatter nogle få huse , et hotel, et par minimarkeder, en havn og tre restauranter, fejrede vi Eriks ( afdøde) fars 105 års fødselsdag med en dejlig middag hos Magaret og Michael lørdag aften, Skøn udsigt over havnen fra vores plads i restauranten, hvor vi fik grillet feta m tomater, peber og løg samt en rigtig god kalve steak med de sædvanlig pommes frites. Søndagen blev tøjvaske og grillhyggedag med et lille strandbesøg med isdessert og øl ( hver sin smag ) på cafeen.

Bjergtur

Bjergtur

Bjerggeder på vejen

Vores søde skildpadde dog noget mindre end den i havnen ! Mødested : 625 m o h

Plaka by og havn på vej til

Byens centrum

Magarets restaurant by nigth

Vores plads på camping pladsen

En lille tur på stranden i det gode vejr

Hovedgaden / centrum / havnen i Plaka med vores restaurant og minimarked

Minimarked nr 2 på havnen i Plaka

14.10.2019-16.10.2019 Næste overnatningsstop Agios Andreas – sød lille havn i ” olivenland” laangt ude på landet med masser af plads til campere. Der var også en strand, men det var en rullestenstrand. Vejen dertil var en af de smukkeste kystveje – men dem er der altså utrolig mange af i Grækenland !

Nedenfor fotos fra den smukke kystvej :

Vi forsøgte at købe fisk uden held af de lokale i havnen. Det så faktisk ikke ud til at de fangede noget – hverken småbådene eller dem med fiskestang ved havnen. Det blev så minimarkeds pizza den ene dag. Vi fandt meget overraskende en lille lokal restaurant godt gemt nær havnen, og der fik vi så en dejlig grillet fisk på terasse med flot havudsigt på dag 2. Der var forbavsende meget liv på havnen sidst på eftermiddagen hvor fiskerne tog ud og kom ind senere på aftenen. En romapige sad det meste af eftermiddagen og opladede mobiltelefoner på en af havnens stikkontakter. Det er iøvrigt så fint, at vi bare kan overnatte gratis uden problemer i alle havne og endda få vand – meen jeg blir lidt forarget, når jeg ser at nogle autocampere bruger havnens stikkontakter !! Det er da lige til at generere autocamper forbudsskilte !!!

Vores skønne havne overnatningsplads dag 2

Vores restaurant

Skøn fiskemiddag på terassen

Dagen brugte vi på en lang vandretur i olivenland, hvor vi besøgte kirken på bjergtoppen ved havnen og geocachede ( moderne internationalt skattejagt med mobil) ved den gamle romerske bro og var på besøg på en taverna ved havet ved tårnruinen lidt nord på . Vi nød at se på de utrolig flotte gamle oliventræer. De har bare så fantastiske stammer.

Kirkeklokketårn på bjerget

Kirkerummet

Den romerske bro

Olivenland

Olivenland

Taverna besøg

16.10.2019 – 18.10.2019 25 hhv 22 gr Overnatning på Paliochano Beach iflg google Map/ Pavlaika Beach iflg Park4nigth ?? . Dagen bød på lidt mixede oplevelser . På vej ( stadig den fantastisk skønne kystvej ) til dagens overnatningsplads – en gratis stor strandplads fra park4nigth : Pavlaika Beach , Voria Kinouria kun 20 km nordpå, besøgte vi et 2000 år gammelt oliventræ i Koutroufa, hvor der desuden var en geocache. Det var faktisk pga geocachen vi blev opmærksom på det gamle træ. Vi stoppede desuden og spiste ” Hymerfrokost ” i byen Astros Beach, hvor vi så nogle små lokale seværdigheder, samt ” kravlede” op til den gamle borgruin og fik den skønneste udsigt. Erik ville desuden gerne se “Death Cave” , men det var lidt svært at finde stien dertil på klippen, og vi tænkte at man nok kun kunne komme til den via vandet/sejlbåd. Da kom pludselig en tysk famile, hvor far og to børn i 7-9 års alderen bare gik uden for afspærringen og ned ad skrænten/klippen, der var lidt nedtrådt græs, men det havde jeg ” forbudt” Erik, ja så gik han da efter – det så ikke helt ufarligt ud – sådan bare gå off road på klippen ud til havet !!!! – men Erik fik set sin Death Cave 😉 og måske er jeg lidt for ængstelig……

Vi blev lige en ekstra dag på den dejlige strandplads og mødte et hold svenskere som havde drone med. Jeg har lagt det Stone foto ind som han tog på strandpladsen.

Det 2000 år gamle træ i Koutroufa

Astos Beach

Astros Beach

Astros fyrtårn

Astros park med bedested

Erik leder efter Death Cave

Eriks foto af Death Cave

Udsigt fra borgen

Dronefoto fra vores overnatningsplads

18.10.2019 Argos 24 gr blev næste stop. Først handlede vi i et fantastisk supermarked N37 39’23” E22 43’37” med et utroligt stort vareudvalg – og der var både rugbrød ( dyrt) og saltet Lurpak smør. Kødvarer er billigt hernede. Nå men nu fandt vi et dejligt supermarked – vi skal nok bare øve os lidt. Derefter så vi Argos by – ret ucharmerende . Det er Grækenlands ældste beboelse 4000 år gammel, men det meste ligger under den nuværende by- der var dog et ruinområde og et meget gammelt velbevaret teater fra 300 tallet F v t med 81 sidderækker. Vi kørte op på p pladsen ved den gamle borg og overnatttede . Fantastisk oplevelse med vidunderlig udsigt og især flot da det blev mørkt og sletten lå som et lyshav under os. Vi forlod relativt tidligt overnatningspladsen, da der kom turister ret tidligt på formiddagen og skulle bruge p pladsen.

Man møder sort ” kalot” og lang sort frakke i supermarked og på havnen – de græske ortodokse præster

Argos set fra borgen

Noget af det ældre Argos

Argos ruiner

Det gamle teater Argos Erik anes på midtertrappen

En borgdel – kapelruinen

Borgen set fra p pladsen

Sletten mod syd – aften udsigt fra camperen

19.10.2019 -20.09.2019 Antikke Mykene 26 gr og overnatning på gratis havneplads fra park4nigth i Nea Kios, hvor vi kørte over en flod ved havnen på blå/grøn jernbro med ca 10 cm tilovers i hver side 🙈🙈. Lørdagen gik med at se antikke Mykene – en must see. Der er fund fra de tidligste organiserede samfund i Grækenland der går tilbage til 3000 år f v t. Dette bjergområde svarer lidt mere til hvad jeg havde forventet lidt afsvedent og masser af oliventræer lidt a la Spanien – modsat det grønne bjergområde i midtvest Peloponnes, som vi besøgte for et par uger siden.

Mykene som det måske så ud engang

Den berømte løveport

Gravcirkel

Underjordisk cisterne 79 trin og bælgmørkt – godt vi havde vore lommelygter fra mobilen

Ruiner og dele af det omliggende bjergområde

Museet – Kopi af guld dødsmaske

Dele af Atreus Skatkammer – så store sten !

Indgangen til Atreus skatkammer

Atreus skatkammer som viste sig at være et gravkammer – kun et lille lyshul /trekant og indgangen – meget dystert

Nes Kios – en RIGTIG græsk småfiskeri havn – og sikke et leben vi havde udsigt til mens vi drak morgenkaffe. Der var salgsråben og pludselig også heste sko lyd – tre rytter kom lige forbi ! Jeg listede over på kajen og tog lidt nærfotos af de mange fiskebåde og boder .

Aftenstemning og udsigt i havnen

Vores dejlige overnatningsplads med fiskerne på den ene side og udsigt til havet til den anden sideHer havde de fanget noget , men vi havde ikke lige planer om fisk på grill idag

Havneliv og lokale ! ingen turister ( undtagen os)

Floden ved havnen med de mange småfiskeri både – vi holdt th – foto taget fra den smalle bro

På vej over den smalle bro – uden ridser !

20.10.2019-21.10.2019 26 – 27 gr Nafplio – Grækenlands hovedstad fra 1828-34 og en af de kønneste byer i landet – den gamle bydel dog meget meget turistet, men det er også en krydstogt by. Vi startede lidt udenfor byen på en 3000 år gammel borg Tiryns , hvor tidligere beboelser på stedet kædes sammen med Mykene. Borgen er speciel ved at den er bygget af ualmindelige store sten. Murene er flere steder omkring de 7 meter. Det er uforklarligt hvordan de har kunnet håndtere så mange store sten.

Dejlig søndag eftermiddag med bytur i den gamle bydel – sammen med et krydstogtskib og mange grækere. Rigtig mange mennesker i byen. Det blev til mixed grill på tripadvisor s nr 1 To Kouzinaki i ” græsk hverdag bydelen” , meen ok rigtig dejlig middag til en meget ok pris – meen nr 1 det ville jeg ikke tro. Fint nok ellers havde vi nok ikke set den rigtige græske bydel i Nafplio. I den forbindelse kom vi iøvrigt forbi brandstationen i hvis nærhed N37 33’53” E22 48’16” vi fandt et offentligt vandsted/hane – og der var også en spildevandrist. Overnatning og ophold på havnens gratis p areal gav flot skue til aftenbelysning i byen – vi kunne endda se vores tidligere borgovernatnings sted ved Argos belyst på bjerg i det fjerne. Det var en rigtig industrihavn med losning af stor coaster lige udenfor vore vinduer mandag formiddag- lidt interessant for en tidligere søulk. Mandag sidst på formiddagen gik vi en turbo byen igen og langs hele pynten m fyret – en fantastisk flot tur. Vi endte ved den lille strand øst for byen, hvor der var en p plads N37 33’48” E22 47’58”, som måske kunne bruges som overnatningssted når strandgæsterne var taget hjem – stranden så iøvrigt indbydende ud trods småsten. Der var toiletter ( meget snavsede) og dusch ved stranden.

Der var en verden til forskel på byen på en søndag med krydstogtskib og mange grækere til familiemiddage og en ganske almindelig mandag midt på dagen, hvor der var lidt mere plads i gaderne og på restauranterne. Vi spiste frokost på en dejlig restaurant i den gamle bydel på hovedgaden hos ” To Steki tou Dimitri” , Staikopoulou 26, hvor vi fik hhv tunsalat og Cæsarsalat- især sidstnævnte var fantastisk god.

Vi kørte forbi vandhanen ved brandstationen på vej videre, bare tre dunke – så var vi sikre på at have vand nok til bad.

Forresten mellem Argos og Nafplio ligger flere store supermarkeder, så nu har vi vist lært at finde store supermarkeder !! Ved lille supermarked i hjørnet ved havnen i Nafplio tæt på bores overnatningsplads fås saltet Lurpak og dyrt rugbrød

Tiryns

Tiryns

Tiryns

Vores overnatningsplads på havnen i Nafplio

Vores overnatningsplads på havnen i Nafplio by nigth

Morgenkaffeudsigt coaster losses – larmer 😉

Den gamle bydel

En af de gamle moskeer nu biograf

En af de gamle moskeer

En af de gamle moskeer – tilbygget en kristen kirke ? Bagerst højt oppe del af borgen Palamidi

Vores spisested To Kouzinaki

Mixed grill på spisested To Kouzinaki

Nafplio by nigth

Nafplio by nigth

Nafplio by nigth

Fæstning fra 1473 som ligger 600 m ude i havet

Nafplio – bybillede en mandag formiddag

Vandretur rundt om pynten

Udsigt ud over byen Nafplio med det store havneareal

Restaurant “To Steki” – ( jeg elsker de gardiner og døre)

Erik tanker vand ved den gamle byhane.

Korinth området

22.10.2019 26 gr Næste stop – efter 70 km nordpå gennem bjergeområder Korinth Området med overnatning på en lille park4nigth strandplads få km fra selveste Korinth kanalen vores hovedmål. Dagen gik med grillning af skønne fisk -guldbrass -fra Lidl muums ! Og lidt solhygge samt Eriks miljøprojekt samling af plastikskrald – igen en hel sæk !

23.10.2019 26 gr Næste dag kørte vi til p plads lige ved den vestlige kanaludmunding /bro og så broen ( max 3 t !!) gå NED ! for et skib , og komme op igen med bitte små fisk hoppende på plankerne. Vi gik en tur ud til en jern gangbro 2,5 km oppe ad kanalen og kunne derfra se til kanalens østlige udmunding. Kanalen er 6,3 km lang og 25 m bred og siderne er 80 m høj på de højeste steder. Udgravningen startede år 67 e Kr, hvor 6000 jødiske krigsfanger arbejdede med udgravningen. Arbejdet blev dog stoppet pga oprør. Fire efterfølgende gange blev udgravningen uden resultat genoptaget – først i år 1893 blev arbejdet endeligt afsluttet og kanalen blev åben for sejlads . Der ligger nogle tyske bunkere fra ww2 . Desværre var det ikke store skibe, som passerede da vi var ved kanalen. Det var kun sejlbåde og turbåde. Vi overnattede på p pladsen med udsigt til livet omkring broen. GPS N 37 56’58” E 22 57’42”

Så er der serveret grillet fisk og grønsager

Strand pladsen ved Korinth

Korinth kanalen mod vest set fra gangbroen

Korinthkanalen mod øst set fra gangbroen

En tysk bunker

Broen på vej op på plads igen

Korinth kanalen set fra østlig indsejling

24.10.2019 22gr Vi nåede lige et campingpladsbesøg mere på Peloponnes – ASCI Blue Dolphin en gammel campingplads. Vi havde tømningsbehov og så ku vi da ligeså godt vaske lidt når nu vi alligevel var der – en old gammel vaskemaskine og dyrt 5 euro – vi gav kun 3 euro i Plaka med ny maskine og fin tørreplads ! Vores plads var til gengæld til fem stjerner – første række til havet og fantastisk udsigt. Det var deres sidste åbne uge og vi var 6 hold.

Vores skønne plads på Blue Dolphin

Blue Dolphin udsigt fra camper

25.10.2019 24 gr Vi var igen tilbage på vores strandplads fra Campercontact ved Korinth hvor jo havde aftalt at mødes med Lone og Leif, som var ankommet med camper til Patras med båd fra Ancona først på ugen. Efter en dejlig eftermiddag /aften/ formiddag med masser af campersnak, kørte vi videre til en p plads N37 55’4″ E23 00’30” ved den østlige udmunding på Athen af kanalen, hvor der iøvrigt også er en sænkebro max 3 t . Et sidste farvel og på gensyn Peloponnes blev det til, ved en lille gåtur til vejbroen EO8, hvor kanalen har de højeste sider. Der findes info center og fin mulighed for at se kanalen. Kør ad EO8 og kør af på p plads lige før eller lige efter kanalen. Der var iøvrigt også bungy jump. Det forgik lige under os under broen, men vi opdagede det først bagefter – undrede os dog over hvorfor nogle unge mennesker stod og kom med tilråb langs kanalkanten.

Campertræf på strandpladsen ved Korinth

Korinth kanalen ved de høje sider foto taget fra broenved E08

Mer høje sider !!

Vores overnatningsplads ved den østlige kanaludmunding på Athen siden

Balkan mm efteråret 2019o

Peloponnes1 –

05.10.2019- 12.10.2019

Patras 20 euro for at køre over broen – lastvognstakst !! – men en fantastisk flot bro.

05.10.2019 Katakolo 24 gr første overnatning på Peloponnes – en lille by med en megastor havn, masser af havne restauranter med mange tomme stole , et eltog , almindelig togstation og skilt vedr hop on og off bus ?? Hvorfor mon så meget turistlegetøj ? Vi gik en tur for at finde ud af det – højt op på klippen bag byen, men vi kunne ingen forklaring finde – der var dog en fantastisk udsigt!! Næste morgen fik vi forklaringen da et krydstogt skib anløb denne havn. Og pudsigt nok fik jeg en tilbagemelding fra en af mine venner – to af mine venner som havde været på 30 dages krydstogt fra østen til Venedig havde netop været i denne havn. Vi valgte overnatning her fordi jeg havde læst at man ikke måtte overnatte på p-plads i Antikke Olympia – (ved ikke om det er sandt el falsk ).

I området vest Peloponnes kom til grønsags- og oliven land. Stadig meget plastikaffald mange steder.

Vores overnatningsplads set fra udsigtspunkt i bjergområdet bag byen

Udsigtspunkt

Morgenkaffe udsigt

06.10.2019 Antikke Olympia 25 gr på vej til Dimitsana ved Lousioskløften. Olympia er en af Grækenlands største attraktioner udenfor Athen. Vi brugte nogle timer der, så resterne af de flotte templer hellige bygninger opført til ære for guderne især overguden Zeus og hans hustru Hera . Det som interesserede os mest var dog de olympiske leges historie med start her i 500 tallet f v t . , hvor det kun var mænd der havde afgang til at deltage i konkurrencerne og overvære dem. Atleterne var nøgne når de konkurrende. Legene varede kun i fem dage, og oprindeligt var der kun en diciplin: sprint over kort afstand – det blev dog efterhånden ændret til at omfatte løb på længere distancer, boksning og femkamp. De olympiske lege var udover at være en sportsbegivenhed. også en religiøs begivenhed. Igangværende krige i området blev indstillet mens legene varede, idet der kom atleter fra hele Grækenland. For os var det især en stor oplevelse at se den oprindelige løbebane med startsten og stedet ved Heratemplet hvor den olympiske ild tændes inden den sendes videre til nutidens OL.

Nike sejrens gudinde

Indgangen til sprintbanen – første OL

Pladsen foran Hera templet – der hvor den olympiske ild tændes

Overguden Zeus tempel

Brydernes hus

Dimitsana Efter Antikke Olympia kørte vi mod øst til bjergene og det blev til 2,5 times bjergkørsel, hvor vi endelig nåede mål Dimitsana da det blev mørkt. Vi ærgrede os lidt over ikke at have mulighed for at blive og nyde aftenstemningen i de små bjerglandsbyer bla Dimitsana – men vi var i mørketidsnød og hvor pokker skulle vi parkere camperen – og dog næste gang vi kommer forbi der prøver vi😉 . Vi overnattede på en restaurant stellplads lidt udenfor Dimitsana og spiste den største græske salat ever ! samt souvlaki m fritter- ikke den store kulinariske oplevelse men en ok middag. Vores plan var at se bjergområdet midt på Peloponnes – og det må man da sige vi fik gjort. Der var også mange flotte meget smalle bjerglandsbyer m parkerede biler !! Vores plan var desuden et frilands vandkraft museum og en vandretur i Lousioskløften.

En lille del af det store store grønne bjergområde

En af vore bjergveje

Dimitsana

En af vore små bjerg landsbyer

07.10.2019 Vi besøgte museet, som indeholdt flere forskellige emner herunder hvordan man brugte vandkraft generelt, lavede raki, sortkrudt og behandlede/garvede skind. Vandreturen droppede vi, da det småregnede on and off , og besluttede at køre til kysten og overnatte i Gythio 22 gr, hvor der lå en gratis stellplads ved stranden ved et gammelt skibsvrag. Køreturen til kysten bød på endnu en lille bjergtur med små smalle veje gennem bjerglandsbyer 🙈- men heldigvis, som dagen før var der meget lidt trafik. Vi kørte på motorvej fra Megalopoli til lidt før Sparta ca 50 km og betalte lastbilpris kat 3 – ialt 7,35 euro. Vi var i tvivl om, hvor langt på motorvejen der var afgift, for vi betalte ved start og efter kun 5 km var der tilkørsler uden betalingsanlæg. Der kørte næsten ingen biler på den flotte nye motorvej. Vi kørte derefter gennem historiske Sparta på vejen ud mod Gythio. På stellpladsen/strandpladsen nord for Gythio var mobildækningen lidt ustabil og det småregnede næste formiddag. så vi valgte at køre videre øst på.

Midt Peloponnes er meget grønnere end vi havde forventet. Det er hovedsageligt diverse træer og oliventræer som fylder det hele- det ser faktisk meget frodigt ud. Ikke tørkeagtigt og afsvedent trods årstiden.

Vi kan ikke rigtig finde ud af hvilke hastighed der er gældende set ift skilte og vores GPS ‘s anvisning. Spændende ….

Raki destilleri “maskine”

Vandkraftmuseet

Vandkraftmuseet

Vandkraftmuseet

En smal bjergby gade på vej ned

Byen Sparta – en gade

Vores strand overnatningsplads ved skibsvraget Dimitrios set oppe fra vejen på vej dertil.

08.10.2019- 11.10.2019 Vejen til Monemvasia 22gr på østkysten, bød på flot landskab og enkelte appelsinlunde. Der havde vi fundet en gratis havneplads i Gefyra ved Monemvasia. Det viste sig at være en fantastisk sted med en del campere på havnen, fin udsigt, liv og en dejlig havnepromenade. En havn med store muligheder for at se havskildpadder – vi så dem flere gange .

Vores overnatningsplads på havnen med udsigt til klippeøen og både lystbåde og fiskerbåde – og sidste dag også et lille krydstogtskib

Kirken i byen v havnen hvor vi holdt – byen hedder Gefyra

På havnefronten i Gefyra med klippeøen Monemvasia i baggrunden

Dag 2 gik vi til øen – Monemvasia, som indtil videre er turens største oplevelse ( dog tæt forfulgt af hollænderens cafeaften med fortælling om Ungarns historie og besøg i den russiske enklave i Polen ) Øen ligner en utilnærmelig gold klippeknold, der kun hænger fast i Peloponnes via en smal dæmning og en bro. Øen blev skilt fra fastlandet ved et jordskælv og selve samfundet blev grundlagt i det sjette århundrede. Øen er en stor klippe med en over og en under by. Overbyen er mest ruiner af bla borg , krudtdepot, cisterner og en istandsat kirke, hvorimod underbyen er en levende middelalderby – ikke helt færdig istandsat. men det meste var så fantastisk flot. Den har en utrolig historie, som går lang tid tilbage. Den ene af kirkerne har været omdannet til moske i hele to perioder ifm tyrker overtagelse. Der er flere kirker , en del restauranter og småshops – og en hel del turister ! . Underbyen er omkranset af en høj bymur tidligere var den 60 m høj – forsvar ! Vi var helt oppe ved borgruinen, hvor der var en fantastisk udsigt. Da jeg så klippen nedefra inden turen troede jeg ikke det var muligt at nå toppen ved ruinen, men det klarede vi da !! En spændende oplevelse og meget skønt for øjenene bla de flotte hustage på den istandsatte underby – et fantastisk skue oppefra.

Et foto fra nettet af øen Monemvasia i forårspragt – den er brun nu

Vejen til Monemvasia

På vej ad sti til øverste del af middelalderbyen

Udsigt fra bymuren over den flotte by

Udsigt over den flotte by

Indgangen til øverste by

Den nyrenoverede kirke

Flot udsigt

Flot udsigt

Fra den øverste by

Udsigt fra klipoeruinen over byen og vores havneplads

Krudtdepotet

Udsigt over byen Gefyra og havnen hvor vi overnatterEn af cisternerne

Mer udsigt

Udsigt fra øvre by til nedre by

Nedre by kirke

Nedre by kirker

Smalle gader i nedre by

Skøn gade i nedre by

Hovedgaden i nedre by ( turistet men skøn )

Vores restaurant med flot havudsigt – ligger i hovedgaden ( turistet)

Ved indgangen /vestporten

Vestporten

Dag 3 (stadig omkring de 22 gr men ikke meget sol mest overskyet ) blev optaget af et lille krydstogtskib udenfor havnen, bytur herunder supermarkedsinspektion – der er hele tre samt et minimarked – det store nye var en meget positiv oplevelse både vedrørende udvalg og priser- de havde Lurpak smør i flere varianter en med olivenolie , ( jeg er efterhånden lidt træt af Lidl især vedr deres manglende udvalg af kød mm ) restaurant besøg på restaurant Scorpios på havnepromenaden, hvor vi spiste dejlig grillet tværfisk og sardiner til en ok pris, samt overraskelses dessert ( gratis) fantastisk skøn limeyoghurtfromage. Senere “fotosafari” af skildpadder i havnen og endelig aftenbesøg i middelalder byen på øen. Så lige pludselig var den dag også gået .. og vi havde gået over 10 km

I supermarked med stort Lurpak udvalg

Dejlige fiskeretter med skøn udsigt på Restaurant Scorpios

Store havskildpadder i havnen

Aftenstemning på øen

Pause med græsk øl FIX og snacks i form af fritterede Mapida ( bitte små fisk)

Aftenstemning på øen

Aftenstemning på øen

Aftenstemning på øen

Aftenstemning på øen

Udsigt mod byen og havnen fra øen

11.10.2019-12.10.2019 Monemvasia 24 gr ca 10 km mod syd ved Xiphias strand. Fantastisk dejlig strandområde med masser af plads. Selve stranden var dog m lidt tang og rullesten og sand lidt ude. Vi grillede og havde hele området for os selv. Vi havde en enkel overnatning der mutters alene. Desværre var vejret overskyet det meste af eftermiddagen men varmegraderne var ok – 24 gr. Morgenkaffe med sol og bølgemusik lige udenfor døren, så blir det ikke bedre.

Grill og overnatning på stranden

Morgenkaffeudsigt

Jeg har set en del Lidl med rugbrød på vej ned både i Slovakiet og Kroatien , men jeg tror ikke, at jeg har set rugbrød på Peloponnes. Her er ikke så mange store supermarkeder – dog en del Lidl men mest minimarkeder.

Indtil nu har vi kun holdt på gratispladser i Grækenland mest havne og strande men nu kalder tøjvasken så må vi på campingplads. Der er ingen betalings camperpladser/stellpladser med faciliteter , som i de andre vestlige lande vi plejer at køre i – kun gratis ” freecamp” eller campingpladser.

Det blev vist det sydligste punkt på denne tur. Der er samme breddegrad som sydspanien og Sicilien

Balkan mm Efteråret 2019

Grækenland Vestkystområdet

27.09.2019- 05.10.2019

27.09.2019-30.09.2019 Sagiada 30 gr første stop og freecamp i Grækenland. Fra Campercontact Der var bare så skønt, at vi blev der i tre dage . Der var sol og op mod de 30 grader, så vi flyttede fra første camp på stranden hen under et træ på stranden 500 m mod nord. Ren ” lave ingenting” og bøger, tv, nyde solen, skyggen , udsigten til Korfu og bølgelyd. Der kom både lokale fiskere med familie og køer på besøg ved søndags morgenkaffen. ” Moren” lavede bål og kogte vand til kaffe. Desværre var der småmyg efter solnedgang , så vi kunne ikke sidde ude sent om aftenen selvom temperaturen var fin 23 grader aften /nat- det blev bag myggenet i “åben dør camper”. Søndag aften gik vi de ca 2 km til havnen og fandt nogle små halvtomme tavernaer, hvor vi valgte den bagerste ” Fish Tavern” med fin service og fantastisk dejlig mad til en fin pris. Vi spiste vores første græske salat på restaurant og Multe samt en gratis overraskelses dessert – lille youghurt m honning syltet ?frugt fersken måske -Erik smagte retsina og nu har han smagt den- nok ikke lige noget vi bestiller fremover. Senere på turen mødte vi nogle østrigere som fortalte at netop den lille by var så kendt for sine fiskerestauranter, at grækere kørte dertil for at spise fisk !!

Vores skønne strandplads under træet

Køer på søndagsbesøg

Søndag formiddag – lokale fisker med famile

En af de lokale – moren- samlede sten og kviste til bål og lavede formiddagskaffe

Dejligt restaurant besøg og skøn fisk

30.09.2019 – 01.10.2019 Vi kørte via Igoumenitsa – byen med den store færge havn , hvorfra der er flere færger til Italien. Derfra videre sydover langs kystvejen med alle de flotteste panorama udsigter.

En færge ankommer

Vi overnattede i Syvota 28 gr en lille meget turistet by, hvor Erik havde været omkring år 2000 ifm en Korfuferie – han kunne dog ikke huske, at byen var så turistet, men han har jo også ændret udlandsophold adfærd fra charter til camper og det er bestemt noget andet. Der er mere mulighed for at opleve den autentiske kultur. Vi overnattede på en meget central skøn p plads blandt meget gamle oliventræer.

Vores skønne overnatningsplads blandt de gamle oliventræer

Et lille levn i Syvota Syvota

Syvota havn

01.10.2019-03.10.2019 Ammoudia 27 gr med frokost på vejen derhen – Erik grillede kylling på strand p plads i Ae Giannakes – et meget smukt sted.

Stranden ved frokost stedet

Stranden ved frokoststedet

Stranden med bar ved vores skønne frokoststed

Ammoudia fandt jeg tilfældigt på Campercontact og synes at der så spændende ud. Den gratis stellplads ligger på en slags mole mellem floden Acheron og stranden – campere i en lang række med flod og hav/strandudsigt og med mulighed for at tage stole og borde ud. Desværre ikke meget ude hygge efter solnedgang idet der så kom myg og andre der bed. Lidt forsømt lille by med en lejligheder/hoteller, en del restauranter og en lille flodhavn. Der er ret dødt nu -kun de lokale og autocamperne, men der er mulighed for at bade på skøn sandstrand og solhygge i det dejlige vejr. Vi synes så godt om det, at vi blev et par dage – det var forresten også for at tilpasse, så vi kørte i det regnvejr, som var på vejrudsigten.

Den dejlige stellplads /p plads mellem strand guten og floden

Vores plads og udsigt

Molen med sand strand tv og flod th Lidt inde ses Camperne – foto taget fra molehovedet ved solnedgang

03.10.2019-04.10.2019 Mod Palairos 21 gr efter en formiddag med regn – ville holde på fast grund pga regn. Kørte sydpå via Lidl i Preveza og tunnel til 7,50 euro kategori 3 pga højden. Det er åbenbart højden de kategoriserer efter i Grækenland. Vi havde hørt, at motorvejskørsel er dyr i Grækenland. Efter Preveza kørte vi 15 km på gratis ny flot motorvej med absolut ingen trafik – vi mødte to biler !! Derefter igen ud på dårlige veje ud mod havet og havnen i Palairos, som vi til sidst kom til ad en vej, som vi var i tvivl om var en gangsti. Det viste sig at være en vej til biler, men vi var ved at vende. Så kom der heldigvis en bil bag os. Det var var godt, for østrigeren, som vi mødte på havnen, var kommet dertil via hovedgaden, og den havde været så snæver, at vi begge lige skal lokalisere, hvordan vi kommer herfra. Det har vi nu gjort, og det blir sydover ad en tredie vej, som ser ok ud. Fantastisk lille by og et hyggeligt miljø trods en del turister og mange restauranter. I øjeblikket er det mest sejlerturister. Vi holder så skønt med fantastisk havneudsigt – ja det kan ikke blive bedre, og så er det helt gratis. Her er også en utrolig flot sandbadestrand tæt på havnen . Vi fandt et meget velassorteret minimarked, som havde Lurpak smør både m og u salt – det er nok den danske køledisk vare, vi har mødt flest steder i udlandet – utroligt. Aftenen var blæsende, så vi valgte at hygge i læ på bar på torvet med et par store øl og en tallerken snack frittede sardiner mums – istedet for på en af de lækre restauranter langs vandkanten. Der var ingen myg !!

Vores gangsti ? vej til havnen

Vores “Kongeplads” i havnen

Hovedgaden

Torvet med vores aftenbar tv

Erik snakker småfiskeri med en græker på bådebroen foran vores camper på havnen

Aftenstemning på baren

Aftenstemning på havnen set fra vores camper. Det lyserøde på himlen i baggrunden var det flotte fyrværkeri i form af lyn og torden

04.10.2019 Kryoneri 24 gr sol og regn !! . Sidste overnatning i/ved vestkystområdet inden Peloponnes. Vi kom hertil ad den fantastisk flotte kystvej fra Palairos til Astakos og videre over ” bakkerne” hertil. Man blir virkelig opmærksom på jordens plastiskproblem her. Især var det slemt i ” bakkerne” . Det er dog meget forskelligt, hvor meget der er svinet med affald, men det er nok fordi nogle ” kommuner” renser mere op end andre. Vi holder på en strandplads igen igen lige uden for ” byen” Kryoneri i vandkanten og vi overnatter her. Vi var lige et smut i den lille by, men der ville de ikke have campere iflg p skiltene. Vi blev lige overrasket af en kraftig regnbyge, da vi gik en tur langs stranden. Våde fra yderst til inderst – godt vi har vores bruseniche, som så fungerer som bryggers med tørresnor/stang.

I dette område så vi bomuldsmarker. Det har vi aldrig set før – læste at Grækenland er det land i Europa som producere mest bomuld – men Europas tegner sig kun for 2 % af verdens bomuldsproduktion.

Den smukke kystvej

Mer smuk kystvej

Smuk kystvej med udsigt til mange småøer

Astakos

Astakos

“Vejen” eller er det også en cykelsti ? – til vores strandplads

Kryoneri

Vores overnatningsplads ved havet og den “store sten” ved den lille by Kryoneri med udsigt til Peloponnes og Patras – så flot om aftenen.

Når man bruger så meget freecamp/strandpladser kræves det at vi har dobbel “pottekapacitet” , men det var vi da heldigvis forberedt på. Vi har tømt på en tankstation fra Park4nigth og på en vinterlukket stellplads, hvor vi “ikke kunne undgå” at få øje på tømmestedet. Vand får vi indtil videre ved stranddusch og havne.

Balkan mm efterår 2019

Montenegro og Albanien transit

23.09.2019-27.09.2019

23.09.2019-24.09.2019 Montenegro – første by og campingplads lige efter grænsen Bijela en skøn lille by med en lille campingplads Zlokovic – ok god transitplads godt beliggende ift den store vej M1. Desværre havde vi lidt wifi bøvl, men vi vender gerne tilbage.

Camping plads Zlokovic

Vi tog færgen over istedet for at køre søen/fjorden rundt 9 euro – en anbefaling fra en camperven. Derfra mod Albanien ad M1/80 og senere M1/851. Kystvejen var utroligt smuk det meste af vejen, men vi kom til at følge gps på en cykel /gedesti over Pecurice – det gør vi ikke næste gang ! Da forsætter vi langs kysten. Meget nyt vestligt og meget gammelt rod/affald – en ko hist og her, småbrug og små boder ved vejene.

Færgen

Nedenunder fotos fra den flotte kyst og bjergvej

Salgsbod

Ja det meste af Montenegros kystvej er fantastisk flot, så der kommer nok mere turisme snart . Landet har ihverfald masser af muligheder for at få indtægter den vej.

Albanien

24.09.2019-27.09.2019

Det tog kun 20 min at krydse grænsen – nogen siger 1-4 timer ?? Men vi havde vore papirer iorden !

24.09.2019-25.09.2019 Shkodër camping Legienda. Fantastisk fin campingplads, hvor vi mødtes med Jette og Danny – campervenner mødt på nettet ifm m Grækenland skriverier. De kommer derfra og har været der 1-2 mdr . Der blev udvekslet info, og vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag /aften. Vi spiste sammen på campingpladsens restaurant to pizza og to øl ialt under 13 euro – men da lærte vi, at hvis man betaler med euro så får man træpenge i byttepenge og de vil kun have eurosedler – så hav godt med 5 og 10 euro med. Vi har ikke vekslet til LEK – det kan man først i landet – (en tysker vekslede på campingpladsen ) Da vi havde handlet godt ind i Kroatien valgte vi, at bruge euro istedet, og det gik da fint.

Camping Legienda Shkodër

Shkodër borg

Shkodër moske

I sidste uge var der jordskælv i Albanien. Epi center 5,6 ved Durres og sammenstyrtninger i en landsby syd for Tirana. Jette og Danny havde mærket det i camperen. De var godt 100 km fra epi centret og var spændte på landevejen, da det netop var jordskælvsområdet de skulle igennem nordpå – og samme område vi skulle igennem sydover. Men der var ingen vejproblemer og vi så ingen sammenstyrtninger. Vi så masser af etageejendomme og glasfacader i området. Underligt …, Vi kørte efter anbefaling ad SH 1 mod Tirana, videre mod Durres ad SH2 og ad SH4 mod Vlora – hvor vi overnattede to nætter i samme område som Jette og Danny var da jordskælvet ramte – derefter langs kysten til Grækenland.

Flotte bygninger i jordskælvsområdet – ingen skader

Albanien er som Montenegro masser af nyt vestligt – industriområder mm , men også meget gammelt rod /skrald – og fattigt, men der er gang i meget byggeri. Man møder politiet igang mange steder. Jeg tror vi så 8-10 steder på en dag hvor politiet havde stoppet en bil.

I rundkørslerne sælges grillede majskolber – ja man prøver at tjene penge – men næsten ingen tiggere. På vejene ude på landet ser man ældre små tynde koner i sorte kjoler og krid hvide tørklæder – så fine – samt ældre mænd på cykel – det ser lidt farligt ud m de cyklende. Ja jeg troede ikke Albanien var cykelland. Har set enkelte cykelryttere og et par rygsækturister på cykel, men ellers ikke sport- det tilhører vist overskudssamfundet.

En salgsbod ved rundkørslen

En af de skønne gamle koner med hvidt tørklæde

Det gamle Albanien rod og affald 

Det nye Albanien flot strandpromenade

25.09.2019-27.09.2019 I Orikum syd for Vlora fandt vi en dejlig billig campingplads ved en Beach bar ved Beach Baro – kun 10 euro for det hele ( vand, tømning, primitiv dusch, wc, el og god wifi ) og allerbedst flot havudsigt kun få meter fra stranden. Det var en lille familiedrevet bar. og de boede vist i små træhuse bag baren. Dejlig lokal atmosfære og dejlig at støtte små lokale. Jeg regnede lidt på de 10 euro vi betalte for overnatning. Jeg googlede gennemsnitlig albansk løn og fandt ud af, at den er ca 85 kr om dagen- så forstår jeg bedre, at ” mor” næsten takkede mig, da jeg bestilte og betalte for en overnatning mere. Vi havde simpelhen ikke lyst til køre fra stedet. Vi havde en skøn grillaften og kunne sidde ude og hygge til henad 21.30 tiden. Vi gik en tur i området på dag 2. Nærområdet er ikke lige det mest charmerende !! – men ok vi fik da set Albanien på godt og ondt lidt tættere på end transit i camperen. Vi besøgte et lille minimarked, hvor vi fandt danske Tuborg – flere størrelser endda ! , men købte øl fra Kosovo – de andre kender vi jo. Betalte med euro og fik LEK i byttepenge – man skal nok øve sig lidt for ikke at blive snydt en smule, men pyt så har jeg lidt til sættekassen, det er ikke de mange souvenir butikker, vi har mødt her i landet 😉 På vejen mødte vi to kvinder. der trak en stor ged og en kvindelig fårehyrde – det har jeg aldrig set før – og mærkelige rodede steder.

Vores dejlige lille Csmpingplads ved Beach baren Beach Baro

Udsigten fra vores plads

Kvindelig fårehyrde – aftenstemning

Lokale handler i minusupermarked sammen med os

Her til aften kom der nye campere – æv en tysker stjal halvdelen af vores havudsigt, men vi har da nydt den hele dagen – og efter grill gik vi alligevel ind da det var små dyr som bed ! a la myg.

Videre til Grækenland ad vejen ved kysten – vi blev lidt overrasket over, at der var så meget bjergkørsel langs kysten , men hvor var der flot og forbavsende lidt trafik – meen det tog laaang tid at køre de 154 km – næsten 4 timer. Vi så en stor romalejr på vor vej og Jette og Danny fortalte ar det var en kæmpelejt ved Shkodër, som vi dog ikke fik øje på. Der er lidt turisme igang i det område både naturpark og mange hoteller ved de flotte strande. Vi nåede Grækenlands grænse tæt ved kysten.

Snoede bjergvej fra gps og ” Real tid

Nedenunder fotos fra den flotte tur i Sydalbaniens bjerge ved kysten mod Grækenlands grænse

Ruten herned

Balkan mm efterår 2019

Kroatien m et smut i Bosnien Hercegovina

14.09.2019-23.09.2019 – sol og 24-28 grader

14.09.2019-17.09.2019 Området ved UNESCO naturparken Plitvice via en overnatning på campingplads i Lonja og tværs gennem det nordlige Bosnien Hercegovina.

Køreturen til campingpladsen ved Lonja, som ligger laangt ude på landet, blev lidt mareridtsagtig, idet vi endte med at køre 10-15 km på frygtelig smal grusvej med store huller gennem en skov. Der kom heldigvis ingen andre, og vi har i forvejen grenridser i hobetal ! Hvis nogen andre skulle finde på at køre til den campingplads, så kør en omvej syd eller nord og nærmere jer pladsen i retning syd/nord eller omvendt på D232 IKKE øst/vest gennem skov !! Der var ikke mobildækning på min telefon, men der var wifi der, hvor vi betalte for opholdet på campingpladsen. Området var præget af gamle træhuse samt små søde smalle brændehuse og småhuse over brønde- meget charmerende, men desværre også mange ruiner.

Campingpladsen i Lonja laaaangt ude på landet – vi var tre campere

De gamle træhuse

Et af de lange smalle brændehuse

Et af brøndhusene

Vi kørte via Dvor gennem Bosnien Hercegovina til Bihac ad en fantastisk flot men hullet vej -M14 langs floden Una. De går meget op i grænsekontrol og det tog en time at komme ind i Kroatien igen !! Vi huskede at fjerne roaming på mobilen i Bosnien Hercegovina. Da vi kørte ind ved grænsen Bosnien Hercegovina oplevede vi straks at vi kørte i ” muslimområde” !! Der var hele tre minareter i grænsebyen, og vi mødte dem også i et par byer mere på turen til Bihac.

Velkommen til Bosnien Hercegovina med minaret og moske som det første man får øje på

Den fantastisk skønne ture gennem Bosnien Hercegovina

En minaret – det første og det sidste vi så i Bosnien Hercegovina udover køen v grænsestationen

Søndagen sluttede i Kroatien på Bear Camping i Rakovica nær Plitvice naturpark og mandag og tirsdag blev tilbragt i naturparken , hvor vi overnattede på p pladsen – midt i skoven alene ! UNESCO naturparken var en utrolig flot og dyr oplevelse – 350 kr pr person for en todages billet og p afgift 100 kr pr dag. Bemærk hvornår ” hovedbåden “sejler sidste tur til P3 ! Vi måtte gå hele vejen tilbage, fordi vi ikke havde været opmærksom på det- og havde nær aldrig fundet camperen på p pladsen på de små skovveje, da det næsten nåede at blive mørkt. Vi havde fået tip om at vi kunne overnatte på p pladsen, men da vi endelig fandt camperen, var vi de eneste tilbage ude skoven. Vi overnattede som planlagt, – det var lidt sent at finde noget andet – meen med vore alarmer på vinduerne igangsat ! ( Dem bruger vi kun på særlige steder). Vi brugte ca 12 timer i parken over to dage, men det er muligt at nå det meste af parken rundt og alle vandfald mm på en dag, hvis man bruger færgen. Vi var glade for at vi havde “mapsme” på mobilen, for skiltene var mest bestemt for dem der fulgte mainstream, og vi gik modsat, så vi ikke fik alle østasiaternes selfie stænger eller solparaplyer i øjnene.

Fotos fra naturparken ( der var flottere i virkeligheden – det kan ikke helt gengives )

17.09.2019-18.09.2019 Zadar med en skøn gammel UNESCO bydel og nem tilgang. Vi brugte den gratis stellplads (meget ucharmerende ) fra Campercontact til både parkering og overnatning uden bøde ! Den ligger tæt på den gamle bydel. I “turen går til Kroatien” læste jeg om ” Havorglet og Hilsen til solen ” . Havorglet var er fantastisk oplevelse – Arkitekt Nikola Basic har lavet det – orgelpiber i stentrappen på havnefronten ud mod havet – når bølgerne rammer frembringes havets musik. Hilsen til solen skal nok ses om aftenen – 300 glaspaneler med solceller til energi og lysfest, når mørket falder på- ærgerligt at vi ikke vendte byen, da vi ankom hen under aften. Vi blev også fristet af en madbeskrivelse i bogen – spis lokal fiskestuvning (brodet) og dalmatinske pasticada på en Konoba – en mellemting mellem et værtshus og en bar. Bogen foreslog Komoba Stomorica og den prøvede vi til fuld tilfredshed – brodet/ fiskestuvning dog bedst – nærmest fantastisk. Byen har en flot gammel kirke fra år 810 – Sv Donat.

Havorglet – øverst lyd og her et foto af højtalerhullerne

Sv Donatkirken fra år 810

Vores Konoba Stomorica hvor vi fik brodet – ”

Fishstew”

Zadar

Zadar

Zadar

Avisen – de seneste dødsannoncer – det har vi også set på Sicilien – der sad de ud for deres hjem

18.09.2019-19.09.2019 Vrlika overnatning på campingplads Peruca tæt på en sø i bjergene syd øst for Zadar i baglandet – flotte landskabet uopdyrket land og “rundt om” et stort bjerg. Vi havde håbet på søudsigt, men blev lidt skuffede . Der var ikke så meget vand i søen. campingpladsen lå laaangt ude i bjergene – mænd og kvinder samme baderum kun med forhæng – men ikke det store problem, for vi var alene tilbage på pladsen da det blev badetid. Turen gik videre syd om bjerget med frokost ved en dæmning på vej til Trogir

En tur til baglandet og bjergene øst for Split

Overnatning ved opdæmmet sø i bjergene

Frokost ved den opdæmmede sø

19.09.2019-22.09.2019 Trogir ved Split et fantastisk flot men meget turistet sted. Vi boede på camping Rozac på øen et par km fra Trogir. Både byen og campingpladsen er meget skønne. Vi boede med havudsigt til bugten mod byen. Byen et virvar af små smalle gader og en flot havnepromenaden hele vejen rundt, da byen ligger på en lille ø mellem fastlandet og en større ø Ciovo. Det blev til en bytur til Trogir og en sejltur til øen Hvar, som nåes via båd til og fra Split.

Vores plads på den skønne ACSI plads Rozac

Nedenfor fotos fra skønne Trogir old town

Trogir set fra Split båden

Hvar var en flot oplevelse – sejlturen dog med katamaran med snavsede ruder og ikke de store fotomuligheder af skærgården. Samlet blev det en lidt dyr oplevelse da sejlturen alene kostede 576 kr – lidt frokost på øen mm – ja så løb det op i en tusse – men en dejlig oplevelse , som vi ikke ville have undværet. Byen Hvar var en ren trappeby og fin havn – så flot og velholdt. Man fornemmede også lidt kreativitet i de smalle trappegader. Flot udsigt fra Borgen. I Split oplevede vi kun havnefronten , men den var bare flot – og et leben uden lige med rygsække, kufferter og transit turister til øerne.

Split set fra færgen

På vej til Hvar.

Hvar Arsenalet reparation af skibe og på 1. sal Europas ældste offentlige teater- nu teater biograf og kunstgalleri

Trappegader

Udsigt fra udsigtspunktet ved borgen

Mer trappegader

Split by nigth

22.09.2019-23.09.2019 Omis ved Split. Hyggeligt eftermiddag og aften med Søren og Lisbet på ACSI campingpladsen i Omis, hvor vi også overnattede. De var der med Campervenner – 23 campere , men havde fridag for guidede ture.

Camperhygge på campingpladsen med Lisbet og Søren

Omis by mellem klippesiderne

23.09.2019 Sidste dag i Kroatien. Turen fra Omis til Montenegro langs kystvejen er noget af det skønneste ever !! Så fantastisk flot HELE vejen ned. Desværre fotograferede jeg mest i modlys så fotos er ikke så flotte som vores oplevelse. På vejen kommer man igennem 10 km Bosnien Herzegovina – deres adgang til havet , så der var lige et par grænsestationer , hvor vi skulle have papirer frem bla det grønne kort som jo kræves herovre øst på. Til slut perlen – eller rosinen i pølseenden – fantastiske Dubrovnik. På kortet kunne jeg se at den eneste vej gik i kanten af byen, og tæt på ” grønt uden veje” . Jeg havde lidt bange anelser mht trafikken, idet vores møde med Dubrovnik ville blive i myldretiden, men der var utroligt lidt trafik hele vejen ned langs kysten også i Dubrovnik , hvor vejen gik udenom byen – med klipper på modsatte side ( det grønne på kortet ) og ja jeg kunne bare kigge på google Earth men det kræver internet – det gør maps me ikke. Vi har besluttet at se Dubrovnik på hjemturen i november for at undgå de store tutistmasser. Det betyder så også at vi har valgt hjemturs rute via Kroatien .

Fotos fra kystturen :

Fra deltaet

Bosnien Hercegovina s havneby

Dubrovnik

Dubrovnik Set fra camperen på ringvejen

Næsten nede ved grænsen til Montenegro – så smukt

Balkan mm efterår 2019

Slovakiet – Ungarn

09.09.2019-14.09.2019 mest sol og 20-27 grader

09.09.2019-11.09.2019

Dolný Kubin Slovakiet. Slovakiet blev som planlagt næsten transit – vi valgte dog at en dobbel overnatning på camping plads i Oravska Poruba i gåafstand fra byen Dolny Kubin – (hvor alle biler har DK på nummerpladen ) ca midt i landet. En skøn meget billig campingplads 10 euro incl alt dog ikke el ( aldrig været på en så billig campingplads) .Dog meget brugte men funktionelle sanitære bygninger. Vi ankom sent i regnvejr og kørte bare ind. Der var INGEN på campingpladsen ! Næste overnatning kom der dog to campere mere. Man ser næsten ingen campere på vejene her, kun ved de største byer. Igår feks så vi ikke en eneste camper på vejen gennem Slovakiet til Budapest. Vi brugte slapperdagen til at grille kylling og besøge Dolny Kubin 2 km gåtur bla via en hængebro over floden og en masse unge mennesker som dyrkede løb, cykling mm – det har vi ellers ikke set så meget til på turen.

Camping pladsen ved Dolny Kubin

Dolny Kubin

Den flotte træbroer i Dolny Kubin

Hængebroen i Dolny Kubin – uha den var lidt urolig

Turen i solskin 24 gr gennem Slovenien var utrolig smuk gennem dale med mindre bjerge med træer til hver side. Vi kørte ad E77 og havde ikke nærstuderet den. Vi troede vi skulle have en E- vignet til motorvej – nåede at købe en på en tankstation 10 euro lige før motorvejen start, men så viste det sig at den slog en krølle og kørte videre som alm vej hele vejen til den Ungarnske grænse , så jeg tror vi slet ikke havde behøvet E vignet. Slovakiet var en dejlig grøn oplevelse – smukke grønne landskaber overalt .

Landsby i Slovakiet – ret kedelige huse

Slovakiet flotte grønne landskaber

11.09.2019

Ungarn Køb af motorvejs ” mærkat” ved grænsen i særlig bygning lige til højre for den blå skilt m landenavn – holdeplads lige ved skiltet- pris 26 euro

Stop for køb af motorvejs vignet

11.09.2019-13.09.2019

Budapest Ankom til byen ved 1730 tiden – selvfølgelig rigtig meget trafik ! Vejen dertil var på hovedvejen meget hullet – lidt a la Sicilien ! Motorvejen var under opførelse. Vi havde valgt Camping Haller, som var den der lå mest centralt. En dejlig gammel ACSI byplads med atmosfære ( og gamle faciliteter ) Dagen efter var der dømt bytur. Offentlig transport er gratis for +65. Der er metro 10 min fra campingpladsen, men den brugte vi kun retur fra byen efter en dag med 19km i fødderne. Vi gik langs floden til centrum – en flot vandretur. Fotos nedenfor fortæller om vore oplevelser i byen. Vi talte med en turbådsælger som kedede sig- ham fik vi lokket en restaurantanbefaling ud af. Ildiko – Konyhaja, et meget lille sted og vist meget specielt. Den var så god, at der var fuldt optaget, selvom vi gik forbi om eftermiddagen for at booke til senere på dagen. Vi oplevede iøvrigt, at der udbrød en større brand da vi holdt en lille pause på en cafe/bar på hovedstrøget ved Donau på Budasiden lige overfor parlamentsbygningen. Pludselig væltede sort røg frem bag parlamentsbygningen . Budapest er en meget flot by både på Buda og på Pest siden – Pest dog mest turistet -nok fordi det er der, de mange flodturbåde lægger til.

Campingpladsen Haller Camping

Buda siden – flotte bygninger Pest siden- flotte bygninger

Den gamle kædebro

Den flotte bygning Szilagyi dezsøter

Mindesmærke for jødernes udrensning i Budapest – de blev bare skudt og smidt i floden

Parlamentsbygningen

Røg ind over parlamentsbygningen – pause

Flotte bygninger på libertypladsen

Fisherman bastion

Udsigt over byen fra Fisherman Bastion

Mathias Kirken

Aftenstemnings billeder

13.09.2019-14.09.2019

Somogygeszti blev næste overnatningsplads efter et lille frokostbesøg ved Balaton søen på en P-plads på sydsiden (fra Campercontact ) med udsigt over søen. Det var godt vi havde valgt den som frokostplads, da det næsten var det eneste sted på turen vi kunne se søen. Fra selve vejen var der ikke søkig.

Somogygeszti er en lille landsby laaangt ude på landet, hvor der ligger en billig og fantastisk dejlig Campingplads. Kun 12.50 euro incl alt ex el. Dejligt baderum mm og en fantastisk udsigt til majsmarker og resten af pladsens flotte grønne græsterasser. Mobil Andre 0036204791849. Næsten alt på denne tur har været så flot grønt – modsat efterår i det sydlige i Vesteuropa – og alle klipper græs alle vegne !! Man ser ikke meget fitness, løb og cykling – dog undtaget i den lille by hvor vi overnattede et par gange i Slovakiet. Somogygeszti har en kirke, en lille bitte Coop og en bar. Byen er meget forskellig fra udkant til udkant -fra jordvej og zigøgner i faldefærdige huse til pæne huse med tagetes ved fortorvet.Besøget på campingpladsen var en dejlig oplevelse. Campingfatter – en hollænder Andre med lang hestehale inviterede på velkomst drink i cafeen og fortalte os om ungarernes – Magyarnes historie mens han viste billeder i en bog. Det gør han åbenbart ofte, for det stod i en review, som jeg havde læst i Campercontact. Vore hollandske CP naboer kom til og hørte historie – det blev en rigtig hyggelig aften- lidt ærgerligt at vi er på Ungarntransit ellers havde vi nok taget et par dage der. Vi nåede en lille tur i byen og jeg fik besøgt en rigtig øst Coop , hvor der er et meget meget lille udvalg- iøvrigt lukker ” dagligvarebutikker” i Slovakiet og Ungarn tidligt nogle alledere ved 16-1630 tiden. Det var hollænderen, der fortalte om at der boede zigøjnere i byen – russerne havde beordret dem til at blive fastboende og gå i skole, men flere af dem, der boede i byen var stadig analfabeter.

Frokost på stellpladsen ved Balatonsøen

Balatonsø udsigt

Campingpladsen hos hollænderen i Somogygeszti

Byens købmand – en Coop butik (findes ikke grimmere)

Kvarteret med jordvej og træovergang ved grøften

Det pæne kvarter m tagetes ved vejkanten

Campingpladsens cafe/damlingsområde

Der er som forventet meget dårlige veje men der er mange næsten færdige store vejanlæg igang.

Derfra videre til den Kroatiske grænse ved Barcs – man kan iøvrigt ikke bruge sine sidste ungarnske penge sammen m visa på tankstationen OMV lige før grænsen ( tank på beløb hver for sig ).

Grænsen til Kroatien

Balkan mm efterår 2019

Danmark-Tyskland-POLEN

02.09.2019-09.09.2019 mest sol 16-23 grader

02.09.2019 Afgang Slagelse kl 15.15 – første stop vægten hos jernhandleren STENA på Kalundborgvej. Kæmpe skuffelse – trods cykelstativ og to cykler ikke medtaget, en del andre ting frasorteret og udskiftning til litiumbatteri, kun 50 l vand ( som vi plejer ) , så var vægten stadig over de tilladte 3500 kg- nemlig 3640 kg svarende til overvægt på 4%.

Rostock. På vej til færgen i Gedser (fra idag lavsæson med billigafgang kl 21.30 kun 424 kr), holdt vi et lille rast på Farø og nød aftensmaden med flot solnedgang og broudsigt. Efter ankomst til Rostock nær midnat, kørte vi til en gratis p plads ( Campercontact ) i et grønt område ved havnen/ fjorden med fin havudsigt og overnattede. Der holdt en del andre campere og vi havde en dejlig rolig nat.

Farø stop

Færgen Berlin

P plads overnatning ved Rostock

Polen

03.09.2019 04.09.2019 Stettin og Borne Sulinowo i det nordlige Polen.

På vejen til Stettin kørte vi gennem skønne skove og så utroligt mange vindmøller. Vi så også en lille del af den omstridte russiske gasledning, som de er igang med at grave ned på store strækninger. I Stettin overnattede vi på campingplads Kemping Marina . Det var meningen, at vi ville køre stik syd ad motorvejen fra Stettin kun med overnatningsophold. Vi skulle først se lidt nærmere på Polen i det sydlige ( vi var jo på vej til Grækenland og ville bare bruge Polen som transit for at få et lille indtryk af landet til evt. senere korttidstur) men så læste vi et facebook indlæg vedr Borne Sulinowo, og der stod bla at udviklingen der gik så stærkt, at man ikke skulle vente for længe, hvis man ville nå at se lidt af det historiske. Vi ændrede derfor vores planer. Borne Sulinowo har en meget speciel historie og var en meget interressant oplevelse. Byen var tidligere en tysk militærlejr. Den var fra 2. verdenskrigs slutning og til 1992 hemmelig sovjetisk militærlejr – en slags kontrolpost – et lille stykke Rusland midt i Polen. Den var så hemmelig, at den ikke stod på landkortet. 10000 soldater var udstationeret der, og sammen med deres familier og civile russere kom indbyggertallet op på 13000-14000 . De fik forsyninger hjemmefra, russisk satellit tv, bibliotek musikskole og butikker. Selve byen er, efter at russerne forlod den i 1992, renoveret og kasernebygningerne lavet til lejligheder. Byen indeholder stadig en del af de gamle bygninger, men det er vist blot et tidsspørgsmål. Byen har stadig en russisk restaurant og en russisk butik, som ligger på torvet ved turistinformationen. Vi fik prøvet at spise russisk på restauranten og købte russisk øl og rugbrød i butikken. Det smagte rigtig godt, Lidt fra byen ligger den lille spøgelsesby Klomino, som den kaldes på nettet, men der er også sat gang i renovering, så der er ikke meget “spøgelse” tilbage. Byerne ligger i et fantastisk naturområde. Vi overnattede på p pladsen bag turistinformationen.

Stettin Kemping Marina

Fra byen Borne Sulinowo :

Turistinformation

Den russiske restaurant og butik i den tidligere officersmesse

Bymuren med gamle militærbilleder

Et af de nyrenoverede flotte huse tidligere kasernebygning- Polen er rigtig godt på vej

Tidligere del af festbygning med ballroom, teater, biograf og restaurant

Samme ødelagte festbygning bruges til fotosession af brudepar

Russisk mad og fin værtinde med opsat hår og lang nederdel

Lidt militærrester hist og pist

Renoveret kaserneområde

Modsat ende af pladsen endnu ikke renoveret kaserne

Militærrester

Afventer renovering

Tidligere spøgelsesby Klomino nyrenoveret og ikke renoveret

05.09.2019 Leszno Køredag . Sydpå ad landeveje med stop for overnatning i Leszno, hvor jeg via google havde fundet “en slags campingplads “. Det viste sig at være en dejlig privat campingplads på en flyveklubs område – vi listede ind og forsøgte at finde nogen, som vi kunne spørge om lov til at overnatte/ betale til. Det viste sig at være næsten umuligt. Vi stødte på en flyveinstruktør, som lovede at spørge sig for og vende tilbage, men vi hørte ikke til mere inden vi kørte næste formiddag, efter at have overnattet der alene med lidt faldskærmsudspring som underholdning.

Vores nabo flyveklubben

Vores overnatningsplads m en faldskærm på vej ned

06.09.2019 Oswiecim/Auschwitz Køredag. Sydpå ad betalingsmotorvej ( meget billigt ) det meste af dagen til Oswiecim, og en lidt speciel campingplads i ” haven” til et eller andet trossamfunds “kirke”, hotel og kursusfaciliteter. som hed Camping Centre For Dialogue and Prayer – 43 PLN pr person incl vand, tømning,el og dusch.

07.09.2019 Besøg i Auschwitz og Birkenau kz- og udryddelseslejr, hvor der døde 1,1 mill mennesker – især jøder. Vi var på en 3,5 times guided tur til både Auschwitz og Birkenau lejren. Vi nuppede guidetur på tysk med straksafgang, da vi ellers skulle vente i 2 timer på den engelske. Der var utroligt mange besøgende. En meget bevægende oplevelse. Billederne taler for sig selv

Auschwitz:

Den kendte indgang “Arbeit macht frei”

Blok 11 dødsblokken hvor gestapo dødsdømte fangerne

Dødsmuren ved siden af blok 11 hvor fangerne blev henrettet

Sygehuset hvor bla Dr Mengele udførte mange uhyggelige forsøg

Ovnene i Auschwitz

Birkenau (3km i shuttlebus fra Auschwitz):

Et af gaskamrene hvor tyskerne forsøgte at udslette sporene

Et af krematorierne som også forsøgtes udslettet

Barakkerne udvendig og indvendig

Mindesten

08.09.2019 Krakow En fantastisk skøn by ihverfald en søndag eftermiddag /aften i mest solskin. Vi havde planlagt at tage ind på Camping Adam – anbefalet af andre campere på Fb , men der var fuldt optaget – heldigvis ringede jeg og fandt ud af det , så vi ikke kørte forgæves. Vi valgte derfor nødløsningen en stellplads fra Campercontact tæt på den gamle bydel, men uha der var gaden spærret, og vi endte med lidt ” rundkørsel ” i de små gader. Der var bare fyldt op med biler allevegne. Nå men så prøver vi en p plads nær jernbanestationen fra Park4nigth… Den viste sig at være totalt fyldt hulter til bulter i et vandhul – den lå ellers fint centralt for vores bytur. Vende !! Og så får vi lige øje på et p skilt tæt derved, en pæn gård lignet hotelparkering med masser af plads. Det viste sig at være en alm betalings p plads med portner – og låge som blev lukket og låst ml 22 og 05, men vi skulle jo bare sove i det tidsrum, så det generede os ikke. Betaling 36 PLN for24 timer eller 3 PLN i timen. N50 4’11” E19 57’3″ . Vi gik 6-7 timers, tur hvor vi oplevede den flotte gamle bydel med den flotte gamle markedsplads, den fantastiske markedshal, og de flotte kirker og bygninger , det jødiske kvarter m bla ølsmagning på en lille cafe Ursa Maior til 32 PLN for 6 mindre glas rigeligt til 2 personer, det specielle mindesmærke ( stole) for den jødiske getto på den anden side af floden og Schindlers fabrik men den dog kun ” udefra” . På vejen retur gik vi efter den gamle synagoge, og fandt ifm den en skøn plads med restauranter med polsk og jødisk mad samt jødisk folkemusik . Vi spiste på Max14 og fik en utrolig dejlig middag (Sildetartar og til hovedret hhv jægergryde og kalvesnitzel samt to øl til en ok pris ialt 172 PLN incl drikkepenge og lidt til musikken) . På vejen derfra kom vi via parken igen over markedspladsen og markedshallen med FLOT aftenbelysning og opdagede Krakows foodstreet sted ( måske er der flere ) i en sidegade bag kirken. Whau for et leben og lækker mad – vi var kede af at vi ikke kunne spise mere.

Byport og bymur

Den gamle markedshal

Mariakirken

Flotte kirker og bygninger på den gamle markedsplads

Wivel tidligere kongernes slot

En lille cannabisbutik

ØlsmagningFlot dekoreret bro

Schindlers fabrik med fotos af jøderne på Schindlers liste

Mindesmærke for den jødiske getto

Den gamle synagoge

Dejlig polsk mad på Max14Fotos fra torvet i det jødiske kvarter

Wawel i aftenlys

En aftentur i parken

Den flotte markedshal – aldrig set en så flot !

Aftenstemning på den gamle markedsplads

Street food stemning ved 20 tiden

09.09.2019 Saltminen Wieliczka. På UNESCO listen. Dagen efter kørte vi mod Slovakiet via saltminen 20 km sydøst for Krakow. Det var en interessant oplevelse at se saltminen. Vi var 135 m nede i minen ad mange hundrede trappetrin og retur i bittesmå elevatorer. hvor man nok ikke skal lide meget af klaustrofobi ! Vi fik fortalt om minens historie herunder at der blevet brudt salt fra 1200 tallet til 1996. Vi så de flotte kapeller, sale og mange kunstværker herunder saltkrystallysekroner. Selve den guidede tur varer to timer. Nu er minen en slags ” guldmine” som guiden sagde – ” I er guldet ” – langt over en million besøgende om året

Fotos fra minen:

Køreturen fra Wieliczka til grænsen foregik desværre det meste af tiden i regnvejr. Jeg havde ellers glædet mig til, at se og nyde det sydlige Polen med bjerglandskaber modsat det meget flade land, som vi har set næsten hele vejen fra Stettin til Krakow. Det sydlige Polen er mere tysk /østrigsk/slovakisk. Jeg var overrasket over så smalt et område mod Slovakiet, der var bjerglandskab.

Polen har været en meget positiv overraskelse udviklingsmæssigt. Der er gang i så meget herunder renovering, byggeri og nye store vejsystemer, men der er stadig steder især ude på landet, hvor det gamle “østblok ” titter frem især huse, butikker og især supermarkeder. Vi besøgte bla Netto og der blev man bestemt ikke fristet på nogen måde. Lpg gas ses overalt i meget større grad end andre steder vi har kørt.

De sidste PLN af de ca 1000 omregnet dkr vi havde hævet hjemmefra blev brugt lige før grænsen til brændstof

Spanien-Portugal forår 2019

Benelux, Nordtyskland og Danmark – rest hjemtur

29.04.2019- 11.04.2019

29.04.2019 Belgien – kun et bitte hjørne. Det tog 16 minutter og indtrykket var : veje veje trafik , sorte skifertage og butikscentre langs vejene.

Koerich Vores overnatningssted i Luxembourg et rigtig god gratis stellplads med faciliteter og plads til 4 campere – lidt tæt på vejen og trafikstøj , men det generede os ikke om natten. Den lille landsby var meget ” søvnig”, men kunne præstere : en kirke, en kineserrestaurant, en bar, en fin og aktiv motorcykelmekaniker m salg , en slotsruin , en måske lukket bager og fotograf samt en bondegård med mødding midt i landsbyen – som i gamle dage!!! Ja det er vist ikke noget at køre efter , men nu lå den på vejen og vi skulle have et overnatningssted og lige have strukket benene efter en køredag mest på små veje.

Dejlig lille gratis stellplads med faciliteterSlotsruinenGård med mødding i byen ! Kirken

30.04.2019 Lille Schweiz ved Berdorf i Luxembourg . Småveje og atter småveje hele dagen mest Luxembourg . Vi havde besluttet at se landet Luxembourg – indtil denne tur var Luxembourg kun motorvej, billig brændstof og by for os. Vi kørte derfor nord om Luxembourg by gennem et meget naturskønt område for at finde Lille Schweitz, som ligger ved den tyske grænse ved byen Berdorf. Ved camper/campingpladsen Martbusch ligger et fantastisk naturområde – skov- og klippeområde. Turistinfo fortalte om B2 turen på ca 5 km, hvor man får set det bedste af området. Den gik vi – incl besøg i røverhulen hvor vi måtte både ned på knæ ( snæver meget lav passage ) og opad stejle trappestiger. Det var dejligt med en fantastisk naturoplevelse efter de mange byoplevelser, vi har haft på det seneste. Der findes mange andre vandreture i området og flere klatresteder, som var godt besøgt af unge mennesker. Flot sol og 17 grader. Fantastisk oplevelse – værd at køre efter, men et meget turistet sted.

Lille Schweitz ved Martbusch ved Berdorf Luxembourg

Eupen Belgien igen. Vi sluttede dagen med at køre stik nord ad bitte små veje til et gensyn med Belgien, hvor vi overnattede ved en dæmning ved landsbyen Eupen og floden Weser – næsten ligesom i Portugal. Et flot naturskønt område. Nu har vi et langt mere naturskønt indtryk af både Luxembourg og Belgien, hvor der er god plads og mange traktorer ! på vejene ude på landet. Både dele af Luxembourg og dele af Belgien havde ustabil data /mobildækning, men vi var jo også laangt ude i naturen.

Den skønne del af Belgien og den dejlige overnatningsplads ved dæmningen

01.05.2019- 03.05.2019. Haselunne,Lauenburg/Elbe Tyskland , – køredage -Ad motorvej mod ( anbefaling ) Europas største campingbutik Obelink i Holland ved den tyske grænse. Vi skulle købe et par småting – nye kiler og stræklagner til den franske seng. Stor stor butik i to plan, men de havde da ingen lagner øv. Tror ikke vi gider køre derhen mere, selvom vi er i nabolaget. På vejen A40 fra vest mod Duisburg lige før broen opleve vi et skilt med Gewichtkontrolle stop ved rødt lys ! Nøj hvor man blev nervøs, men der var grønt lys – pyha – det har vi aldrig set før på tyske motorveje. Overnatning på en ” erlalolland” gratis stellplads ved en sø i byen Haselunne – med flot søudsigt og gratis faciliteter – rigtig god plads. I fødselsdags anledning gik vi i byen og fik en flot menu med bla hvide asparges på restaurant Kolpinghaus – kan anbefales. Videre mod Kielerkanalen øst via overnatning på den skønne udsigtsplads i havnemiljøet i Lauenburg Elbe, som koster 12 euro og ekstra for ALT også skrald. Vejret var ikke lige med os , så det passede fint med ” køredag “.

Et lille smut ind i Holland til ObelinkStellpladsen ved søen i Haselunne Fødselsdagsmiddag

Haselunne by nigth – hovedgaden Den dejlige stellplads i Lauenburg Elbe Lauenburg camperudsigt

03.05.2019- Neuengamme og Kiel Vi besøgte den tidligere kz-arbejdslejr (til 100.000 hvoraf ca halvdelen døde )i Neuengamme -nu mindested. Det var en meget interessant oplevelse. Det er et meget stort område med utrolig meget materiale. Vi brugte godt tre timer på at se det. Vi endte derefter med freecamp overnatning på en p-plads i Kiel – ok for en nat. Desværre var vejret ikke til den store bytur, så vi har stadig Altstadt i Kiel tilgode. Vi fik besøgt camperplads ved Kielerkanalens indsejling og sluse, for at se om den var interessant, men man kunne ikke rigtig se sluse funktionen derfra og det var lidt for meget udsigt til industri ( store tanke og siloer). Der var en udsigtsplatform i havnen, hvis man rigtig skulle se slusen.

Neuengamme træbarakbygninger markeret m sten

Neuengamme teglværket

04.06.2019-05.05 Sehested Gensyn med dejlig stellplads ved Kielerkanalen, hvor man kan sidde i camperen i dårligt vejr og se en masse små og store skibe passere, samtidig med at den lille kanalfærge sejler i pendul på kanalen. “Byens” Gasthaus restaurant blev besøgt – jeg plejer at få Jaegersnitzel , men pga asparges sæson, havde de fast asparges menu. Det blev første ” overliggersted” = flere nætter samme sted siden Bracanga i Nordportugal – ikke pga tidsnød men pga vejrlig. Da det STADIG var koldt og ustadigt vejr, og vi havde en rigtig god gratis wifi på pladsen blev det mest til camperhygge : blogopdatering, TV-kig på iPad ( gamle badehotel afsnit og nyheder ) , klatvask, telefonhygge og kigge på skibe. Der sejler 30.000 skibe igennem pr år – det er ca 3 pr time døgnets 24 timer ! Vi nåede dog en enkel lille gåtur hvor vi bla så kirken og det lokale museum.

Stellpladsen i Sehestedt

Nogle af de mange skibe som kom forbi

Det populære mødested ved færgen og stellpladsen

Det lokale lille museumDen lille kirke Færgen

06.05.2019 Danmark igen

Efter grænsehandel ( ikke meget pga vægt ) og gasmand både tysk flaske og gastank opfyldning, kørte vi over grænsen ved 14.30 tiden i regn og rusk !! Vi nåede et lille besøg i Åbenrå by og havn – så bla stellpladsen i lystbådehavnen , men den fristede ikke i forhold til et dejligt natursted. Vi glædede os over de mange skønne gamle huse og døre, som vi så i den gamle bydel.

Fotos fra den gamle bydel i Åbenrå

07.05.2019 Fredericia overnatning på Svovlsyrekajen . Der har vi aldrig været før – hold da op med plads. Udsigt til industrihavnemiljø og flot udsigt til Lillebæltsbroen. Det blev til en lille bytur og besøg på skanserne.

Flot grøn tur gennem dele af det Sønderjyske på vej til Fredericia Tur på skanserne Den gratis stellplads på Svovlsyrekajen – der er plads udover denne del – stort område

08.05.2019-11.05.2019 Familiesbesøg og DACF generalforsamling i Auning på Djursland.

11.05.2019 Hjemme efter 100 dage i autocamper .

Lidt statistik – der kan det gøres for – men man kan da sagtens bruge mere. Vi ligger særligt lavt på overnatning fordi vi foretrækker natur og flotte udsigter frem for dyre campingpladser og hvis vi er i byer hellere en middag i byen og så stå på en bynær p plads- men der er selvfølgelig ikke noget som udelukker et både og. Gennemsnitlig overnatningspris 1.91 euro pr døgn incl faciliteter. Vi overnattede på gratispladser 75 dage af de 100 dage vi var afsted, 2 dage på campingplads ( Barcelona- af sikkerhedsmæssige årsager ) og de resterende 23 dage på betalingscamperpladser. Vi overnattede på 59 forskellige steder. Vi har et panel solceller og nødgenerator, som dog kun blev brugt 4-5 gange på denne tur.

Økonomi total gas, diesel, entréer, restaurant besøg, dagligvarer, camperopbevaring , overnatningspladser og flybilletter tur/retur gennemsnitlig 318 kr pr døgn grænse grænse og 314 kr pr døgn Slagelse-Slagelse

Kørt 8935 km